⭐⭐⭐⭐⭐
”Min pen er knækket, mit blækhus tørret ud”
Når en forfatter som William Shakespeare har skrivekrise, så må der en muse til. Det har været en velbesunget hemmelighed siden den græske mytologi, at ingen kunstnerisk sjæl fungerer uden en muse, og da der tilfældigvis er en smuk ung dame i nærheden, der er hemmelig fan af Shakespeare, så er oplægget klart. Og når den selvsamme unge dame brænder for skuespil, og er villig til at tage overskæg på og snøre barmen ind for at kunne gå på scenen – i den elisabethanske tid hvor kvindelige skuespillere er forbudt – så er historien om SHAKESPEARE IN LOVE godt på vej.
Det er Katrine Wiedemann der har instrueret Østre Gasværks produktion af SHAKESPEARE IN LOVE, baseret på Marc Norman & Tom Stoppards filmmanuskript, som er bearbejdet til scenen af Lee Hall. Og det er Wiedemann sluppet godt fra. Det er altid svært når man skal videreføre en filmsucces til scenen, og endda så yderligere ”fordanske” den, men Katrine Wiedemanns instruktion af det store cast på Østre Gasværk, er blevet en vellykket helhed, som fungerer fremragende i det store scenerum.
”Kærlighed på scenen er ikke rigtig kærlighed, før der må gå kvinder på scenen”
Det er Thure Lindhardt der er Will Shakespeare i krise, og Mille Lehfeldt der er Viola, musen der redder forfatterens kunstneriske virke. Thure Lindhardt er knuselskelig som det usikre geni, og på trods af Lindhardts ubestridelige evner som førsteelsker, er det hans komiske talent der med bravour bærer ham igennem Østre Gasværks voluminøse forestilling.
Mille Lehfeldt er med rollen som kvinden der spiller mand for at kunne gå på scenen som Romeo, men ender med at spille Julie, den absolut mest spændende spiller i SHAKESPEARE IN LOVE, og det er en fornøjelse at se Lehfeldt nå ud til de bageste rækker i det store Østre Gasværks imponerende publikumsopbygning. Cadeau til Katrine Wiedemann for at se og udnytte Lehfeldts potentiale, der bestemt ikke kun er af komisk karakter.
”Så giv mig stille frugten af min bøn”
SHAKESPEARE IN LOVE er en stor produktion med velbesatte roller over hele linjen, og det store cast spiller som en velfungerende helhed, med Thure Lindhardt og Mille Lehfeldt, samt fantastiske Mikkel Arndt som den rethaveriske adelsmand Wessex, som omdrejningspunkt. Der er dog to af skuespillerne i mindre, men vigtige roller, jeg mener bør fremhæves. Patrick Baurichter og Nicolai Jørgensen.
Den mytologiserede tragedieforfatter Christopher ”Kit” Marlowe, der i mange kredse verden over tilskrives en stor del af Shakespeares arbejde, er i SHAKESPEARE IN LOVE skåret skarpt ud som den støttende ven, der måske/måske ikke, ender sine dage p.g.a. Shakespeares indebrændte dramatiker-jalousi. Kit Marlowe spilles forrygende af den meget alsidige skuespiller Patrick Baurichter, der bl.a. er kendt fra den tværkunstneriske gruppe LOGEN, men som i det elisabethanske univers er perfekt som dramatikeren, der både er den bedste ven og den værste konkurrent.
Og så er der Nicolai Jørgensen, der med kometfart er på vej mod stjernerne. Som den hovne rigmand der ikke skyer nogen midler i gældsinddrivelse, men har et blødt hjerte for skuespillet, og er i den syvende himmel da han får tilbudt rollen som apotekeren med giften i Romeo & Julie, er Nicolaj Jørgensen intet mindre end ustyrligt morsom. Jørgensen, der sidste år både brillerede i MISANTROPEN på Grønnegaards Teatret, og senere spillede den forsagte og undertrykte dreng i Thomas Markmanns DRENGEN DER VILLE VÆRE VÆGTLØS, træder nu endnu et trin op i det komplekse og tvetydige Shakespeare univers.
”Han ser da meget godt ud, af en gøgler at være”
SHAKESPEARE IN LOVE er den hidtil mest velfungerende opsætning under Østre Gasværks nyrenoverede kuppel, og med smuk brug af projiceret lys oppefra der giver helt nye scenebilleder, Maja Ravns geniale brug af dukker i både spil og scenografien, samt Niclas Bendixens løsslupne koreografi og et veloplagt cast, er Østerbro Teater meget tæt på at have forløst den store udfordring ved at spille i et nedlagt gasværk.
Foto: Miklos Szabo