Annika KompArt er den type kunstner, der bare ikke kan stå stille.
Når vi andre sidder mageligt og ser, lytter, eller føler – så tilbageholder vi uanede energier, som ikke bare ville give os selv luft og nye kræfter, men også ville kunne kommunikere ud til andre mennesker hvad der rent faktisk rør os – hvis vi altså rejste os op, og dansede det ud.
Og det er sådan jeg tænker den tyske danser Annika Kompart er indrettet – født med en indre trang til at danse, og skabt til at bruge sine formidable evner i formidlingens ånd – og i kunstens.
For ikke så lang tid siden, oplevede jeg Annika Kompart med Ida Frost i den fine performance We Are Not Unique på Momentum i Odense, hvor budskabet var skåret ud i pap – at vi nok hellere skulle se på hvor ens vi alligevel er, og ikke bare kigge på forskellene. Og nu – i Ubåds regi på Bådteatret – er hun midt i et vildt eksperiment udviklet på et residency på Forsøgsstationen, hvor hun har fået ideen; hvorfor ikke vise statsoverhoveders Nytårstaler som dans?
TREFFPUNKT SPEECH(LESS) hedder KompArts performance, hvor hun tolker og viser, hvordan hun finder rytmen i Angela Merkels tale til Bundesrepublikken! Og for at tilføje en international vinkel på udfordringen, har hun desuden inviteret tre dansere fra andre lande med på scenen, for at give deres eget bud på Nytårstalen fra statsoverhovedet i deres respektive lande.
Så i samarbejde med Dansehallerne, danser Annika KompArt i disse dage på Bådteatret, sammen med de tre gæste-dansere; svenske Efva Lilja, cypriotiske Georgia Kapodistria og danske Nanna Hanfgarn Jensen – i et fantastisk eksperiment på grænsen mellem dans, følelser og formidling. Rytmen, følelserne og vibrationerne kan publikum både se og fornemme, og ikke mindst føle gennem en udleveret ballon som nærmest suger de mindste moves til sig som pollen på en støvdrager.
Er det en oversættelse af de alvorlige ord? Eller en personlig tolkning af ordenes betydning? Og hvad er forskellen på publikumsoplevelsen, når nytårstalen, som kører simultant på en skærm på bagvæggen, er på et sprog man forstår?
Spørgsmålene står i kø som de skal og bør ved ethvert eksperiment, og hvis man tror man kan blive klogere ved at se på billederne fra Annika KompArts performance, så får man endnu en udfordring. For hun har fået den franske livetegner Yukao Nagemi til at tegne sine performative streger under forestillingen, og samle det i en lille film, hvor vi kan følge hans streger under dansen, tegnet oveni portrætter af danserne. Super spændende – og en meta tolkning så det basker. (Se filmen nederst)
Ligesom Isadora Duncan er Annika KompArt en forsker på sit felt, og hvis du ikke vidste det før, så ved du det nu; dans er ikke bare dans.
Coverfoto: Screendump fra Yukao Nagemis film fra TREFFPUNKT SPEECH(LESS)
Film: Yukao Nagemi