⭐⭐⭐⭐⭐
Anna Malzer debuterer med stil – samt afbrændte asyllejre og vafler.
”Jeg er Mo! – Tag det helt roligt!” sådan indleder Mohamed Ali Osman fortællingen om et Sverige, hvor afbrændinger af asyllejre og fremmedhad fylder dagsordenen, og den sorte Säpo agent Mo er blevet udstationeret til den lille flække Ljungby, for at efterforske en påsat brand af et asylcenter.
Og det er ikke nogen nem opgave, for i det lille samfund med 126 beboere, hvor alle ved hvem der lige har klippet hækken eller kysset med en ny på bodegaen, er der ingen der har set eller hørt noget som helst vedrørende branden. Så for lokalkendskabets skyld bliver Mo hooket op med den lokale socialrådgiver – spillet af Marianne Søndergaard – og så kan efterforskningen af en forbrydelse hvor det eneste vidne er en hund, ellers begynde – op ad bakke!
På trods af det tunge tema, er en velspillende Mohamed Ali Osman sindssygt morsom som den frustrerede Säpo agent, og det er faktisk kendetegnende for Anna Malzers debut forestilling på Momentum, at der absolut ikke er nogen berøringsangst, når det gælder blandingen af humor og betændte temaer som racisme og vold.
Den lokale neonazist Johan – spillet af Emil Prenter – er i Mos søgelys, og når Johan ikke deler øretæver ud på det lokale værtshus, eller cruiser rundt i den gamle Volvo han har fået af sin far der har forladt familien, spiller han Counterstrike på computeren med sit hold af spillere han aldrig har mødt i virkeligheden. Indtil han støder ind i en af dem på en internetcafe, hvor det viser sig at den bedste skytte på Counterstrike holdet er den muslimske kvinde Reem – og hvad gør man så? I et så lille samfund er der ofte andre adfærdsmønstre, og Johan og Reem ender da også med at finde hinanden i et kærligt kys. Eller gør de? Amira Jasmina Jensen spiller den unge muslimske kvinde, og hun og Emil Prenters neonazist spiller fremragende op mod hinanden.
Ljungbys lokale drukkenbolt – seriøst godt spillet af Betina Grove – finder sit kald som kunstner da hun skal male sine følelser ud i et terapiforløb, og ender med at male voldsomme billeder af brændende bygninger, billeder som straks bliver spottet af en galleriejer, og udstillet på den store scene i Berlin. Må man bruge fremmedhad og en asylcenterafbrænding i kunstens navn? – må man tjene på billederne?
Anna Malzer har som kunstnerisk leder af Vol 12 på Momentum sagt ja til et kunstnerisk benspænd, bestående i et ”tvungent” samarbejde med Teatret st. tv., og har derfor fået de to erfarne skuespillere Marianne Søndergaard og Betina Grove med i forestillingen. Dejlige spillere – og Teatret st. tv. tager som co-producent efterfølgende forestillingen på turné – måske endda til Sverige. Hvilket luksus benspænd. Hvilket scoop.
Dramatiker Aleksa Okanovic har været med holdet på studietur til Ljungby, og har kvitteret med en både meget levende, indsigtsfuld og morsom tekst i den satiriske komedie SELVTÆGT, hvor han sammen med Anna Malzer virkelig har formået at komme hele vejen rundt om de betændte temaer. Så ikke bare er det en fremragende start på Momentums vol. 12 sæson, Anna Malzers første forestilling som uddannet instruktør må også siges at være mere end godkendt.
OBS: Da SELVTÆGT havde premiere i Odense, var teatrets forestillingsrelaterede indgangsparti, der til lejligheden bestod af et rødmalet svensk træhus med påmalet hagekors, Sverigedemokrat-logo og svenske flag, blevet smadret. Hør mere om den sag i de to pop up interviews herunder, med hhv teaterleder Marianne Klint og dramatiker Aleksa Okanovic.
foto: Per Morten Abrahamsen
film: Casper Koeller, Sceneblog
interview med teaterleder Marianne Klint:
interview med dramatiker Aleksa Okanovic: