⭐⭐⭐⭐
”Det er primitivt, men jeg synes fandme det er sejt!”
Det er et af de mange citater fra Stig Tøftings selvbiografi NO REGRETS som er kommet med over i Teatret Svalegangens iscenesættelse af bogen, og det rammer meget godt indenfor målstolperne i fortællingen om fodboldspilleren der gerne gik over stregen. Fortællingen som instruktør Morten Lundgaard præsenterer for et sultent publikum i Aarhus, for det er i Aarhus plæneklipperen er blevet folkehelt, og det er i Aarhus Teatret Svalegangen har sprængt alle rammer for billetsalg, med deres mere end 6.000 solgte billetter – før åbningsdagen vel at mærke.
Så succesen er i princippet allerede hjemme allerede før premieren, og NO REGRETS er da også blevet en både tempofyldt og morsom historiefortælling, om et liv som ellers har budt på mere død og ulykke end de fleste oplever på et helt liv.
Men faren ved at sætte en folkehelt på scenen er naturligvis, om man falder for fristelsen til at glorificere, i stedet for at skabe et selvstændigt kunstnerisk værk, der føjer nye dimensioner til allerede kendt materiale.
Det er super morsomt med de mange små sideportrætter af både Laudrup, Stampe og Heintze – fortalt gennem Tøftings briller – hvor de alle lige får et ekstra kærligt nyrehug af plæneklipperen. Og det er et godt tænkt scenerum på Teatret Svalegangen, som med små vinklinger både virker intimt, og som det store stadion, der er Stig Tøftings inderste drøm og eneste virkelige hjem.
Men når forestillingen reelt er historien om et menneske, der som trettenårig bliver traumatiseret, og gennem hele livet bærer på den ubærlige byrde at have fundet begge sine forældre døde derhjemme, og derfor uundgåeligt får et liv fyldt med udadreagerende adfærd, så havde jeg hellere set et udefrakommende kig på hans liv, og ikke blot en hyldest af byens helt.
”Jeg skal spille i morgen”
Og det er ikke uproblematisk at sætte en nulevende voldsdømt mand på plakaten, selv ikke hvis det er en kendt – og i manges øjne populær – fodboldspiller. For det er ikke mange år siden forestillingens hovedperson blev idømt fire måneders fængsel for vold mod sagesløse, en sag der trak mange overskrifter i pressen, og som heller ikke var hans første voldsdom. Så det er klart at man som teater må tage en dyb indånding, og vægte hvorvidt man vil sætte et stykke op, hvor publikum hujer, klapper og griner når hovedpersonen i forestillingen overfalder en sagesløs på en restaurant – når det rent faktisk er en virkelig situation der kun ligger få år tilbage, og hvor ofrene stadig lever – og i princippet kunne sidde blandt publikum.
I både teater og film er det en stadigt tilbagevendende diskussion, om hvor gammel en hændelse skal være, før man må/bør iscenesætte eller viderefortolke på det skete i respekt for de involverede, for selvfølgelig hylder vi gerne det aktuelle, men hensynet til nulevende mennesker må ikke tilsidesættes. Og det er ikke for at sammenligne NO REGRETS med hverken Teater Sort/Hvids MANIFEST 2083, eller James Camerons storfilm om TITANIC, men det er altid producentens ansvar at vurdere risikoen ved at iscenesætte, fortolke, eller måske endda at forherlige eller gøre grin med voldsepisoder, ulykker eller død.
Teatret Svalegangen har valgt at dramatisere og iscenesætte den storsælgende selvbiografi NO REGRETS som den er skrevet – som en hyldest til helten, den hårdtarbejdende overlever – men jeg glæder mig mest til den dag de udfordrer helten lidt mere, og skaber deres helt eget take på en i princippet meget spændende fortælling.
NO REGRETS spiller på Teatret Svalegangen fra d. 26. marts til d. 14. maj, 2022.
Foto: Montgomery