⭐⭐⭐⭐⭐
”Alle har deres plads, alle gør hvad de skal, alle gør hvad de er skabt til”
George Orwells stærkt samfundskritiske roman ANIMAL FARM fra 1945 går aldrig af mode, og hver gang en regering bliver lidt for selvfede, og lidt for magtfuldkomne, så vil den allegoriske klassiker blive trukket op af skuffen med sandheder, og smasket lige i fjæset på det siddende styre. Og den nuværende Mette Frederiksen-regering, der efter manges mening fører sig frem som ufejlbarligheden selv, er ingen undtagelse. Elisa Kragerup og Betty Nansen Teatret tager ingen fanger.
Historien i ANIMAL FARM – eller Kammerat Napoleon som den ofte benævnes på dansk jord – handler i al sin enkelthed om dyrene på bondegården, der ikke længere vil finde sig i menneskets overherredømme, og derfor ved en revolution overtager magten fra deres mennesker. Dyrene vil selv regere, og er overbeviste om at de vil gøre det bedre, for de er enige om aldrig at handle som mennesker gør det. Men det er netop præcis det der sker, når dyrene på gården begynder at regere selv – de falder i tønden, og bliver præcis lige så magtliderlige og diktatoriske som menneskeskabte regeringer alt for ofte bliver.
Karaktererne i Kragerups Orwell-allegori med grise, heste, får og køer bliver spillet af et veloplagt all-female cast, hvor specielt grisene på gården bør fremhæves. De tre meget afgørende griseroller spilles af Tina Gylling Mortensen som den dominerende gris Napoleon, Maria Rich som grisen Squeeler, der følgagtigt bakker op om alfahannen Napoleon, samt Sarah Boberg, der helt i starten er den gamle gris Majoren, der forudser revolutionen, men senere spiller den kloge gris Snowball, der først kæmper med Napoleon om magten blandt dyrene, og til sidst bliver stemplet som forræder og terrorist af Napoleon. For det er jo vinderen der skriver historien.
Men ud over Napoleon og Snowball, og ikke mindst Squeeler, der som strategen blandt de dominerende grise – med retoriske evner som en anden Goebbels – får alle dyrene overbevist om fordelene ved grisenes nye styre, er der mange andre fine præstationer i det spændende ensemble. Alle samfundets klassiske karakterer, de gode såvel som de onde, er repræsenteret blandt dyrene på gården.
Xenia Noetzelmann er den bomstærke arbejdshest Boxer, der hyldes for sin styrke og går forrest når der arbejdes, men jo alligevel ender sine dage på slagteriet når han ikke kan bruges mere. Og Ena Spottag er æslet Benjamin, der er den kloge ven der iagttager, forklarer og støtter, men intet kan stille op når Boxer hentes af benmelsfabrikken – elegant men brutalt fortalt i en stille scene, hvor Benjamin hænger Boxers arbejdstøj op på den lange række af slagtekroge der dagligt fyldes op på fabrikken.
Maria Winther Nørgaard er det enfoldige får Muriel, der ikke tænker videre end næste måltid, Siff Vintersol er avlshoppen Clover, der helst ser lyst på tilværelsen, og ikke vil snakke om hvor hendes tre føl er blevet af, og Marie Dalsgaard er den behagesyge pony Molliemus, der med silkebånd i manken og stor tiltro til mennesket der føder hende, ender som overløberen der kan købes for sukkerknalder. Alle genkendelige i samfundet og menneskets historie, og alle farlige når det gælder om at stå fast mod undertrykkerne.
”I feel like a rebel”
Og så er der forestillingens gode fe, Jenny Rossander, a.k.a. Lydmor, der svæver over begivenhederne på Dyrenes Gård, og med sine elektroniske vibes blander sig i scenebilledet. Med sin uplettede dragt udgør Lydmor det rene i en snavset verden, hvor alle andre ruller sig i skidtet, og med sit lækre soundscape og sine meningers mod, rammer Lydmor ANIMAL FARMs budskab ind heftige beats og åndenød.
ANIMAL FARM på Betty Nansen er både tekst, krop, soundscape og politik i en dynamisk koreografi, og har med sine utallige tredjepersons regibemærkninger der fremsiges side om side med dyrenes dialog og udsagn, fået et moderne look der vil tiltale flere generationer.
Elisa Kragerups iscenesættelse af Orwells klassiker handler i bund og grund om magt, manipulation og samfundsdynamikker i det samfund vi lever i lige nu, leveret som den vildeste gang vælten rundt i lortet på gården, med Lydmors inciterende soundscape svævende over os som håbet for en bedre fremtid.
ANIMAL FARM spiller på Betty Nansen Teatret fra d. 22. marts til 30. april.
Foto: Camilla Winther