⭐⭐⭐⭐⭐

Stjernedrys i Sydhavnen

Astrid Grarup Elbo, solist ved Den Kongelige Ballet, er ikke bare født med gudsbenådede evner ud i dansen, men også født med en umættelig trang til at eksperimentere. Nævnes bør f.eks. da Elbo i 2017 var med i Jesper Justs konstruerede virkelighed, Corpus forestillingen INTERPASSIVITIES, da hun tog pusten fra os i Akram Khans voldsomme VERTICAL ROAD, eller da hun i 2018 dansede den ondeste Hjerter Dame i ALICE I EVENTYRLAND på Gamle Scene.

Og nu står hun så i mørket på en våd basket bane i Sydhavnen, sammen med sin ligeså talentfulde søster, den klassisk uddannede, men avantgardistisk tænkende violinist Katrine Grarup Elbo. Søstrene Elbo, der i performanceduoen La Mia Bella Sorella sammen skaber små stykker kunst med stor mening, har i regi af ST:ART hos Sydhavn Teater, og med velvillig investering fra bl.a. Tuborgfondet, skabt den lille performance IT PROBABLY BEGAN EVEN SOONER / I PREFER BEFORE END STATE, hvor de i fem små satser fortolker FN’s klimarapport fra 2019. Mildest talt ikke nogen lille opgave.

Sammen har de to søstre udviklet en fælles udtryksform, en fælles forståelse af tonerne i Katrine Grarup Elbos komposition, og et fælles reaktionsmønster i forhold til den involvering af tilskuerne som indgår i La Mia Bella Sorellas arbejdsmetode. Klassisk musik og traditionel ballet er nok ikke de kunstformer der oftest bliver nævnt i forbindelse med publikumsinddragende aktiviteter, og alene af den grund er det helt perfekt med koblingen mellem La Mia Bella Sorellas innovative værker, og Sydhavn Teaters stedsspecifikke ST:ART organisation. Så i stedet for at sidde i klassiske røde plys stole i tørvejr i lørdags, så stod publikum i støvregnen inde i et basketballbur hos de to kunstnere, og blev ganske stille og roligt en del af værket.

Og hvordan danser man f.eks. ellers overbefolkningsproblemet i verden, hvis ikke man går tæt på, hvis ikke man rent fysisk ånder de tilstedeværende i nakken og viser den plads der kommer til at mangle i fremtiden. Tit bliver publikumsinddragende aktiviteter misbrugt af performere der misforstår kontrakten mellem publikum og de udøvende kunstnere, hvilket desværre ofte medfører usikkerhed og decideret ulyst til enhver form for aktiv deltagelse i den fælles oplevelse. Men La Mia Bella Sorellas inddragende tilgang er så fint justeret, at man som publikum aldrig bliver i tvivl om kunstnernes hensigter. Deres unisone tone- og kropssprog er så indarbejdet, at man som publikum nærmest kan høre dansen og se tonerne i værket.

Den fremragende violinist Katrine Grarup Elbo, der normalt er en del af avantgardeklangkvartetten We Like We, har komponeret de fem små satser i samarbejde med sin søster, ligesom Astrid Grarup Elbos koreografi omvendt er nøje afstemt med violinisten. Og netop dette næsten sammenvoksede kunstneriske udtryk er La Mia Bella Sorellas største force – og det der gør at IT PROBABLY BEGAN EVEN SOONER / I PREFER BOFORE END STATE bliver mere end blot endnu et protestskilt i regnen.

Værket varer mindre end en halv time, men den korte oplevelse er femstjernet.

Und dig selv en oplevelse ud over det almindelige. Følg ST:ART. Følg La Mia Bella Sorella. Følg dit hjerte.

Foto: Casper Koeller, Sceneblog

SE MERE