⭐⭐
Delfin-smoothies, guldlamé og affaldsdynger – teatret MÆRKVÆRKs intentioner om at redde verden er de bedste, men FRONTLØBERNE taber det hele på gulvet. Forestillingen er desværre blevet en frygtelig omgang propagandateater når det er værst.
Anne Gry Henningsen og Jacob Teglgaard er på scenen i guldlamé, og fra første færd går de til stålet i forestillingens morsomste scene, hvor de overbyder hinanden i undskyldninger – de ved godt at de er blandt de skyldige, når de næste generationer spørger sig selv hvordan det kunne gå så galt.
Det lover godt, publikum griner, og både Anne Gry Henningsen og Jacob Teglgaard er skønne som de skyldige voksne – forestillingen er fra start af oppe i tempo.
Og det er fint at italesætte flygtningekrisen, og den vestlige verdens selviske overforbrug. Ok at verdens klimakrise bliver forklaret som dukketeater, og at den manglende dyrevelfærd bliver forklaret gennem henkastet emballage. Og rigtig godt at de svært bevæbnede grænsevagters kostumer består af gamle støvsugere og plasticbakker. 100% bæredygtigt. So far so good. Alting skæres ud i pap.
Men dramatikeren Alexandra Moltke Johansen – som tidligere har skrevet yderst kompetente og velfungerende tekster, som f.eks. hendes paralleloratorium i MESSIAS I NAT på Husets Teater – har denne gang skudt helt forbi skiven. FRONTLØBERNE taler til de unge, som er MÆRKVÆRKs kernepublikum, som om de var små børn, og teksten kører derudaf med sådan skal I gøre-vendinger konstant.
MÆRKVÆRKs kunstneriske leder Anne Gry Henningsen står bag pragtfulde forestillinger som ”4,1 Promille” om alkohol, ”Fucking Fattig” om forbrug, og ”Traditionen tro” om religion, og alle er store succeser som stadig turnerer Danmark tynd, fordi de sætter fingeren på vigtige problematikker – og fordi de taler i øjenhøjde til det unge segment, uden at prædike vel at mærke.
Men FRONTLØBERNE prædiker, og bliver til systematisk tilrettelagt envejskommunikation – bedre kendt som propaganda – og det skader sagen frem for at styrke den. Og det er klimakrisen sgu for vigtig til at blive. Jeg havde glædet mig til at opleve den første 100% bæredygtigt producerede teaterforestilling, men blev efterladt med en dårlig smag i munden. Det er et selvmål.
Tag den af plakaten – for klimaets skyld.
Foto: Per Morten Abrahamsen