⭐⭐⭐⭐
”En gemmeleg i tomheden”
Et cast på syv kvinder spiller alle karakterer i forestillingen DEN FØRSTE STEN, Brian Wind-Hansens dramatisering af Carsten Jensens krigsroman af samme navn. Og med instruktør Rasmus Ask ved roret, er fortællingen om hvordan værdier og virkelighed kan ændre sig hos soldater i krig blevet et både intenst og dramatisk værk, men også en meget omfattende og svært tilgængelig forestilling.
At lade syv ens klædte kvinder spille alle roller, hvoraf de fleste er mænd i krig, er et interessant greb hvor man mærker metafortællingen og distanceringen til soldaterne meget direkte, og dermed også selv kan tage betragterens rolle på sig uden dårlig samvittighed. Men det skaber også en vis uoverskuelighed ift genkendelse af karaktererne, når det fire timer lange stykke folder sig ud med både sideløbende historier og lokationer, alt indeholdt i scenograf Laura Andersens golde ørkenbilleder, hvor en håndfuld sten, et par madrasser, en ventilator og en teltdug understøtter fornemmelsen at være meget langt væk hjemmefra.
Lige som i den meget vellykkede dramatisering af Carsten Jensens roman VI, DE DRUKNEDE, som blev iscenesat på værftet i Marstal, drejer fortællingen i DEN FØRSTE STEN sig om hvordan menneskets tankesæt er foranderligt, og hvordan det man først troede var udelukket, kan blive en meget virkelig del af hverdagen under pres.
Soldaterne i Carsten Jensens roman går umærkeligt fra deres oprindelige værdisæt over i en undtagelsestilstand, hvor de ikke blot accepterer alt det vi i Danmark anser for uciviliseret og barbarisk, både hos fjenden, og hos samarbejdspartnere som det amerikanske private sikkerhedsfirma Dark Sky, men efterhånden også hos dem selv. Carsten Jensens fortælling er fiktiv, men inspirationen fra Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak er tydelig, se blot på Dark Sky, der er en næsten 1:1 fremstilling af virkelighedens lejesoldater fra Blackwater, som de danske tropper arbejdede sammen med i Irak.
Der er meget der skal nås på de fire timer, og megen tekst der skal kaperes, så man skal koncentrere sig for at følge med i handling og persongalleri, og det bliver ikke nemmere ved at instruktøren Rasmus Ask desværre har valgt at lade de syv kvinder råbe deres replikker ud. Det er synd for teksten, og gør heller ikke noget godt for fortællingen – der er rigeligt med dramatik i historien – den behøver jeg ikke at få råbt ud i hovedet. Og netop når man stiller med et så flot hold af skuespillere med Connie Tronbjerg, Iza Mortag Freund og Emma Silja Sångren i spidsen, så lad dog spillerne vise deres kunnen, og lad dem tale til os.
Det er en barsk fortælling som Teatret Møllen præsenterer os for, og temaerne i forfatteren Carsten Jensens imponerende krigsroman DEN FØRSTE STEN er ikke noget man lige lægger fra sig foreløbigt, for nok er fortællingen fiktion, men den er – desværre – yderst troværdig og meget skræmmende.
Foto: Søren Hasselgaard Skaanning