⭐⭐⭐⭐⭐
Nikolaj Hübbes Dans2Go koncept rammer plet igen.
Dans2Go sæson 22/23 holder fast i det velkendte format, med små indledende filmklip på storskærm, hvor balletmester Hübbe og de deltagende kunstnere fortæller kort om deres værker, hvorefter publikum får serveret live ballet for alle pengene. En super måde at byde nye gæster velkommen på.
Efter Dans2Go i 2021 var helliget en hyldest til den gamle mester Bournonville, er sæsonen 2022/23 fremadskuende med flere helt nye værker, samlet under temaet: Koreografiens kontraster. Aftenen byder således på en gæstekoreograf fra New York som Den Kongelige Ballet ikke har opsat et værk af før, en fin lille klassisk pas de deux, samt to urpremierer på værker skabt her i Danmark.
Den første ballet er Belles-Lettres, et helt abstrakt, men gennemført smukt og meget lyrisk værk fra 2014, hvor amerikaneren Justin Peck (huskoreograf ved New York City Ballet) undersøger de mange lag i César Francks smukke musik. Du kender måske allerede navnet Justin Peck fra hans legende koreografi i Steven Spielbergs seriøst flotte filmversion af musicalen West Side Story, og det skinner tydeligt igennem hos Peck at dans skal være netop legende og smukt.
Og smukke er de – de ni dansere fra Den Kongelige Ballet – der fra start af danner tableauer på scenen, og som i Nadia Nabils sanselige kostumer tager pusten fra dig. Som det tydeligt ses på Tom McKenzies fotos, er danserne iført klæder der rummer flere generationers tanker om skønhed, fra plissée kjoler over naturlige jordfarver der er overstrøet med slyngplante ornamenter, indtil man kigger tæt på, og ser at ornamenterne er skabt af ord og bogstaver, som en undergrundsstation overmalet med graffiti. Justin Pecks ballet Belles-Lettres leger med lagene, både i musikken og koreografien, og Nadia Nabil lader kostumerne lege med.
Efter Justin Pecks leg med ord er det tid til verdenspremieren på HEARTCORE, hvor det – rent lydmæssigt – er den belgiske rapper og poet Stromaes rotteræs-kritiske kæmpehit Alors on danse der fylder Gamle Scene.
” Alors on danse”
Og jeg skal love for at ESTHER & THOMAS’ reflektive koreografi HEARTCORE får mig til at tænke på at bryde ud i dans. Ikke kun fordi Stromaes rytmer praktisk talt tager styringen over mit røde plyssæde, men fordi HEARTCORE fortæller historier der får mig til at tænke, at reflektere, og til at rejse den vertikale mellemmand, og bare bryde ud i dans.
Det er ingen ringere end Esther Lee Wilkinson – tidligere stjernedanser og kunstnerisk leder af Corpus – samt arkitekt og scenekunstner Thomas Radil, der står bag kunstnernavnet ESTHER & THOMAS, og man mærker hurtigt at duoen har noget at fortælle. Med en arkitekts overblik formes en simpel men effektiv scenografi af lysstofrør, som ikke bare danner bagtæppe for danserne, men elegant understøtter koreografien, der rent tematisk bevæger sig i en verden af lyst, nydelse og tilstedeværelse.
Danserne i HEARTCORE går fra det dunkle, tildækkede og eftertænksomme, til at bade i appelsiner i en sand lykkerus med masser af saft og pulserende hjerteslag.
ESTHER & THOMAS’ ballet HEARTCORE er en rejse gennem forskellige fysiske tilstande, en pilgrimsfærd gennem opståede stemninger og fransk streetlove – en luns af saftigt kød under en bitter skal.
DanS2Gos indlagte pause følges op af et lille, men ubestridt mesterværk i den klassiske ballets verden – koreografen Marius Pepitas pas de deux fra Svanesøen. Dansen hvor den sorte svane Odile skal lokke Prins Siegfried til at sværge hende evig troskab, så Odette, den hvide svane, forbliver svane for altid. Så ond kan ballet også være i al sin skønhed. Det er ballerinaen Astrid Elbo der danser Odile, og Ryan Tomash der er prinsen i tvivl – og de danser begge vidunderligt.
Den indlagte pas de deux i aftenens program er således både klassisk, smuk og dramatisk, så det er et fint modspil til de moderne værker – helt i tråd med aftenens tema Koreografiens kontraster – når Ryan Tomash bliver fanget i Astrid Elbos spind af honning og smiger.
Og kontrasterne fortsætter, for efter den klassiske pas de deux af Marius Pepita, rydder den unge Eukene Sagues scenen for alle smil der måtte hænge ved efter Svanesøen, og tager med urpremieren på The Silence of Birds publikum ind i en verden af krig, savn og sorg. Til daglig er Eukene Sagues korpsdanser ved Den Kongelige Ballet, men hendes værk er udsprunget af hendes arbejde i Den Kongelige Ballets nye udviklings hub for unge koreograf talenter, Koreorama.
Sagues går sine egne veje med koreografien i den voldsomme ballet, hvor der ikke ses mange klassiske trin, men derimod adskillige nyskabende elementer af bevægelse. Bevægelser som understreger dramaet om den stærke kvinde der mister sin datter i krigen, samler en flok nomader der i sorgen også leder efter meningen med livet, men til sidst udvikler sig til en tyran – lige som dem hun altid har foragtet.
Det er Camilla Ruelykke Holst der danser den ulykkelige kvinde, og både i hendes karakter, og i flokken af nomader, finder vi en sjældent set aggressivitet i en ballet på Gl Scene. Jeg var personligt ked af, at det eksperimenterende danse- og koreografiprojekt Corpus blev afsluttet i 2021, men når man ser at Koreorama åbenbart også skaber modige nye koreografer, så er der stadig håb. Eukene Sagues er ikke bange for at tage nye skridt, og med hendes iscenesættelse af The Silence of Birds tror jeg vi går imod en ny og uforfærdet generation af koreografer på Det Kongelige Teater.
Tag godt imod dem.
Dans2Go spiller på Det Kongelige Teaters Gl Scene d. 29/10, samt d. 2., 4., og 10/11.
Alle fotos er fra prøver, og taget af hhv Tom McKenzie (Belles-Lettres), Thomas Radil (HEARTCORE) og Marcin Kupinski (The Silence of birds)