BØRNEMAGT NU! Det hed kampråbet da jeg var barn, og det var dæleme hverken magthaverne eller politikerne der gjorde at vi blev hørt, der skulle bare råbes igennem. Det var røde sokker, det var besatte huse, det var gadeteater, sange, skænderier og gråd, og det var eksperimenter ud i kunstens verden der gjorde at mange af os heldigvis blev dannede mennesker. For Bildung er, som Wilhelm von Humboldt fremhævede, ud over viden, intellekt og menneskelig kultiverethed også et spørgsmål om individuel og personlig udvikling.
Og hvordan i alverden skal vi forvente at vores børn udvikler sig til dannede mennesker, hvis de ikke møder kunsten allerede som børn.
Så da Søren Kaare-Andersen fra Bikubenfonden med overbevisning i stemmen talte om visioner og dannelse som indledning på Charlottenborgs Kaffeklub i onsdags, så vidste vi at det fremmødte børnepanel ikke bare var til pynt. Kunstens betydning for børns udvikling kan ikke overvurderes.
Charlottenborgs Kaffeklub #2 / Børn og unges møde med kunsten, blev afholdt på Kunsthal Charlottenborg onsdag d. 23. oktober, og som sædvanligt var det med rygende varm kaffe på kanderne og en fuldstændigt udsolgt sal.
Bikubenfonden og Kunsthal Charlottenborg har en fælles vision om at gå et spadestik dybere når vi taler om kunst, og sammensætter derfor paneler med både politikere, kunstnere, administratorer og producenter, som så – med en fast og kærlig ordstyrerhånd på plads – diskuterer kunsten i et lidt større perspektiv, hvor både dreamers and doers kan komme med indspark uden at blive skyllet ud med badevandet.
Dagens tema var Børn og unges møde med kunsten, og de to paneler blev i dagens anledning fulgt til dørs af fire 12-14årige børn, alle medvirkende fra Fix og Foxys fremragende debatforestilling Mod Alle Odds på Betty Nansen Teatret tidligere i år.
Dagens faste men kærlige ordstyrerhånd sad på den tidligere DR-studievært, journalisten Lene Johansen, og dagens paneler bestod af:
Panel 1
Benedikte
Kiær, Borgmester i Helsingør Kommune, Det Konservative Folkeparti.
Trine
Wisbech, Leder af Det Lille Teater og Marionet Teatret i Kongens Have.
Thomas
Blachman, musiker, forfatter, X-Factor dommer og Blachman på Skemaet, DR1.
Hans
Kristian Kristensen, Sekretariatsleder, Folkeskolen, A.P. Møller Fonden
Folkeskoleprojekt.
Maria Frej,
Programchef Klassisk Musik Tivoli og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget,
Socialistisk Folkeparti, Københavns Kommune.
Panel 2
Mai
Mercado, Gruppeformand, Folketingsmedlem for Konservative og tidligere børne-
og socialminister.
Katrine K.
Pedersen, Leder af Arken undervisning og formidling og ansvarlig for Arken Art
& Tech Lab.
Tue
Biering, instruktør og kunstnerisk leder af Fix&Foxy.
Hamayun
Butt, Initiativtager X-Skolen.
Kirstine
Vinderskov, Udviklingsredaktør hos Nordisk Film samt vært på Radio24syv
programmet Forældreintra.
Efter modige Molly havde sunget for ved Kaffeklubbens obligatoriske fællessang (som denne gang var Jeg ved en lærkerede) kastede paneldeltagerne sig over dagens tema, og kom med bud på hvordan vi bedst når børn og unge, hvordan vi bedst sørger for de møder kunsten.
Ikke underligt kunne alle paneldeltagere sagtens være enige om kunstens betydning, men som Thomas Blachman ganske kækt pointerede, så er det ”vigtigt at vi ikke bare sidder i vores kunstghettoer som det her” når kunsten skal på dagsordenen. Og Blachman har selvfølgelig ret, for når nu Charlottenborgs Kaffeklubs paneldeltagere er nøje udvalgt pga deres indsigt i kunstverdenen, og arrangementet afholdes i en Kunsthal ml 8-10 på en arbejdsdag, så er gæsterne i salen naturligvis ikke helt tilfældige forbipasserende. Og kunstens relevans for børn skal selvfølgelig også debatteres i bredere fora.
Men nu var det som sagt en vidende forsamling af paneldeltagere og gæster der med Bikubenfondens hjælp var samlet på Kunsthal Charlottenborg, og selv om der helt sikkert var mange der ligesom Blachman er vokset op under en PH-lampe, var meningerne mange og delte, når det gjaldt spørgsmålet om hvordan børn og unge møder kunsten bedst.
Den erfarne teaterleder Trine Wisbech fremhævede magien i professionelt børneteater, og fortalte bl.a. om Det Lille Teater og Marionet Teatrets succes med at ramme lige i hjertet på mange af deres besøgende børn. Katrine K. Pedersen fra Arken slog et slag for se børn som mennesker, og ikke som objekter, og i øvrigt rykke kunsten ud, så det ikke partout er børnene der skal rykke ind i kunstinstitutionerne. Arken rykker f.eks. ud i Ishøj Centret.
Teaterinstruktør Tue Biering fortalte det var sindssygt svært at caste underklassens børn til forestillingen Mod Alle Odds, og kom med formiddagens mest simple løsning; at vi måske bare skal arrangere busser der transporterer social klasse 5 børn ud til kunstinstitutionerne. Og i diskussionen om skolernes ansvar og muligheder, kom dagens bedste kommentar fra salen, hvor den tidligere Skuespilchef på Det Kongelige Teater og medstifter af Teater Kaleidoskop, Mikkel Harder Munck-Hansen, helt enkelt råbte: Slip skolerne fri!
Men er det så enkelt? Helsingørs borgmester Benedikte Kiær fortalte om deres tilgang til kunst og kultur, og understregede at Helsingørs kultur har fangarme ind i hele budgettet, hvorimod SFs Maria Frej, der sidder som medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, klagede sin nød over at kultur bliver næsten altid bedt om at stille sig bagest i køen i politik, og økonomien ofte strander med et klassisk spørgsmål á la Vil du have en hofteoperation, eller en koncert? Og ud over Alternativet der proaktivt tilvalgte kulturborgmesterposten i København, er det da også ofte meget svært at se kunst og kultur blive rykket frem i bussen i politik, så måske har Maria Frej ret, og vi vælgere må simpelthen være mere insisterende på kunstens retmæssige plads i samfundet, og aktivt bruge det når vi sætter vores kryds.
På Charlottenborgs Kaffeklub #2 afsluttede ordstyrer Lene Johansen arrangementet med at spørge de fire unge hvad de tænker om dagens debat, og hvad de mener der skal gøres for at få deres generation til at møde kunsten oftere. Og svaret var ret entydigt fra alle fire; Brug de sociale medier bedre. Accepter at vi bruger andre medier og kommunikationsformer.
Så måske ligger løsningen lige for vores fødder. Vi skal bare lige lære sproget.
Fotos: Casper Koeller, Sceneblog