⭐⭐⭐⭐⭐
På alle fire, Deres Nåde? Så gerne Deres Nåde.
Lollike gør det igen.
I en både forrygende og forulempende JEPPE PÅ BJERGET tager Christian Lollike – vor tids Holberg – Jeppe i forsvar, og hudfletter den kunstneriske elites egocentriske omgang med virkelighedens menneskeskæbner. Aarhus Teater rammer endnu en gang plet i samarbejdet med den provokerende kunstner, der har fået Thure Lindhardt ud på overdrevet af skuespilkunsten – derude hvor det kan mærkes.
Jo, både Thure Lindhardts Jeppe og Nanna Bøttchers Nille siger Holbergs berømte ord som det sig bør, men når Jeppe nu i 2025 er en mareridtsplaget krigsveteran der ikke kan tåle lyden af skud, og lader Nille om at tjene husstandens indkomst som ludermor i den ghettolejlighed de bor i, så kan man godt vove at kalde Aarhus Teaters JEPPE PÅ BJERGET et gentænkt stykke teaterhistorie. For det er det Christian Lollike gør bedst. Gentænker hvor andre lader stå til, og når Lollike først lader sine tanker få frit spil, så bliver der delt ud med krabasken, for nu at blive i en Holbergsk terminologi.
For mens Jeppe i 2025 stiller sig udenfor med datteren, når Nille tjener sine penge med et blowjob bag persiennerne, er scenen bagefter den samme som i 1722 – Jeppe der ligger fordrukken og ugidelig på sofaen, med Nille der råber op og truer Jeppe med Mester Erik. Men nu er Nilles krabask Mester Erik er blevet til en militærpistol, der med sine løse skud skræmmer livet af den stakkels traumatiserede Jeppe, og ligesom i den originale fortælling, ryster Jeppe bare ved truslen om at tage den i brug.
Baronen i historien spilles overbevisende af Jacob Madsen Kvols, men baronen, der i Holbergs tid bare kedede sig i sin sorgløse overklassetilværelse, er i Lollikes sindrige tankegang blevet til en prætentiøs, navlebeskuende og egocentrisk kunster, der hele tiden leder efter sit næste mesterværk. Og hvad er mere autentisk i vores kunstige reality verden i 2025 end at hive almindelige mennesker ind i kunsten, og postulere indsigt, medfølelse og endda løsningsorienteret samfundssind. For det er præcis det som forestillingens kunstnerbaron postulerer, når han lader Jeppe vågne op i baronens seng, med al dens guld og glimmer.
Baronen i Lollikes JEPPE PÅ BJERGET klager sin nød over ikke at kunne udtale sig med tyngde, bare fordi kunstnere er privilegerede, og dermed ikke bliver anerkendt som valide stemmer i samfundsdebatten. Men hvis han nu kunne skabe et kunstværk, baseret på en ulykkelig skæbne, og endda kunne vise et rigtigt menneskes deroute, så ville baronen igen være i vælten og med i spillet om priser og anerkendelse.
Så vi er altså nu tilbage i den klassiske Jeppe på Bjerget fortælling, hvor Jeppe i en kæmpe brandert bliver placeret i baronens seng, bare for at se hvordan han vil reagere – og dumme sig. Og hos Lollike er hele scenen i Baronens seng lagt tilbage i tiden, hvor scenograferne David Gehrt og Ida Grarup har sørget for at alt er guldflæser og glimmerstads, cembalo og opsat hår. En for Jeppe unaturlig verden, der selvfølgelig sagtens kan gå for at være himmerige, ikke mindst p.g.a. det store hof der hopper og springer ved hvert et vink fra Jeppes side. Ja, Deres Nåde. Selvfølgelig Deres Nåde. På alle fire, Deres Nåde? Så gerne Deres Nåde.
Og Jeppe vil meget mere, for Thure Lindhardt begynder også at tiltale sit store publikum i salen, med både fællessang og uddeling af gratis drinks. Og med et smukt teatergreb følger vi Jeppe og hoffet videre ud på gaden, hvor han fortæller tilfældige forbipasserende på Bispetorvet foran teatret at vi er i krig, men at han nok skal beskytte dem. Lyder det som noget vi kender – her i 2025?
Så igen – helt klassisk – er Jeppe et rigtigt svin overfor alt og alle, efter han nu er blevet en fin og magtfuld mand. Så moralen om at hurtige penge og magt gør folk som Jeppe til idioter, lever stadig.
Forskellen er blot, at Jeppe i 2025 bliver udnyttet af kunstnerne, der bruger ham som trædesten i jagten på anerkendelse og succes. Et sandt Christian Lollike piskesvirp til hele den kunstneriske elite han også selv er den del af, og en afklædning af kunstneren som kejser, der måske/måske ikke tager fusen på os alle sammen i sine ægte menneske fortællinger.
Men den stakkels Jeppe skal selvfølgelig også på Aarhus Teater stå til regnskab for sine misgerninger på baronens slot, og da kunstneren skal skabe den mest spektakulære afslutning på sit kunstprojekt, bliver rettergangen mod Jeppe forlagt til en Dodge City lignende western by, hvor Jeppe bliver dømt og hængt på skrømt. For derefter at få overrakt en bugnede konvolut med pengesedler, for sin medvirken i det, som Jeppe stadig ikke helt fatter hvad var. Igen en Lollike turnaround, lige som afslutningen, som ikke skal afsløres her, men som indbefatter en dronning og en pris, samt en tv-transmission der gør ondt.
Christian Lollikes JEPPE PÅ BJERGET spiller på Aarhus Teaters Store Scene ml d. 6/2 – 13/3 2025.
Foto: Rumle Skafte