⭐⭐⭐⭐⭐
Gem jeres melankolske tungsind!
Sådan indleder Sicilia Gadborg Høegh fortællingen om Aladdin i Skuespilhuset, hvor Det Kongelige Teater har inviteret Christian Lollike og Teater Sort/Hvid til at genfortælle Oehlenschlägers Aladdin på bedste dekonstruktive måde.
Og både fornem, charmerende og forførende, er hun – den manipulerende fortællerskikkelse – der meget pædagogisk oversætter Oehlenschlägers tekster, meninger, og det gammeldanske sprog for den proppede sal på Store Scene i Skuespilhuset.
ALADDIN er Christian Lollikes omfattende fortælling om Tusind og én nats eventyr, Oehlenschläger, Orientalisme, og en opdatering på hvordan vi behandler hinanden i 2018.
Oehlenschlägers eventyr fortælles i princippet som man kender historien om den forunderlige lampe, og Aladdin, Gulnare og lampens ånd er da også alle med i forestillingen. Men man kommer ikke langt ind i den eventyrlige historie, før den afbrydes af en af de medvirkende, der påpeger at der er noget helt galt. At en karakter fremstilles for ensidigt, at en stemning eller en vending er for generaliserende, at man ikke må benytte sig af blackfacing, eller at scenografien eller påklædningen er hånende eller undertrykkende for en bestemt religion, befolkningsgruppe eller køn.
Og sådan fortsætter historien med at blive afbrudt, enten ved en voldsom diskussion, eller ved at en skuespiller simpelthen nægter at være med mere. Og hver gang er det fortællersken der med et knips afbryder, kommenterer og fortolker, og så sætter forestillingen i gang igen.
”Jamen, så kan jeg jo kun spille Jens Jørn Spottag – det gider jeg sgu ikke!”
I diskussionerne er der også stemmer der siger stop overfor berøringsangsten, og mener at det hele er gået for vidt, men antallet af skuespillere bliver mindre og mindre, og selv den selvsikre fortællerske må på et tidspunkt springe ind, og overtage Zaki Youssefs rolle som lampens ånd.
Der bliver heftigt diskuteret, hvorvidt man skal viderebringe den tekst der bygger på den Orientalisme som var gældende før i tiden, hvor anderledes tænkende mennesker og kulturer betragtedes som eksotiske, spændende, mystiske, farlige, uforståelige, eller slet og ret til grin. Er det forkert at fjerne eller redigere i historiske manuskripter? Er det ok at viderebringe teksters udsagn, der sandsynligvis ligger til grund for fremtidige generationers menneskesyn?
Kvindeundertrykkelse og -udnyttelse bliver italesat af en storspillende Özlem Saglanmak, der med Gulnares vilde øjne tager os fra forførende slørdans til nutidig kvindekamp på et splitsekund, og da den onde troldmand der vil narre lampen fra Aladdin bliver portrætteret som en religiøs fanatiker, bliver nutidens vestlige frygt for Islam og muslimer diskuteret med både alvor og indsigt.
Alvin Olid Bursøe har sin debut på Det Kongelige Teater, og i Lollikes hænder er den kække Aladdin en appelsin i turbanen på den unge skuespiller, som leverer en absolut godkendt præstation i grænselandet mellem skuespil og politik. (læs evt mini interviewet herunder, red.)
ALADDIN har et flot cast af gedigne skuespillere, og forstår at bruge den store scenes teknik så der bliver sat streg under orientens mystik. Men ud over den forførende og manipulerende Sicilia Gadborg Høegh, den oprørske Gulnare, Özlem Saglanmak, samt den meget velspillende debutant Alvin Olid Bursøe, er det diskussionerne og den veludførte scenedebatform der vil blive husket. Og fem stjerner for det!
Foto: Emilia Therese
Interview med Alvin Olid Bursøe:
I maj var Sceneblog i Aarhus, og på Cafe Hack interviewede jeg kort skuespilleren Alvin Olid Bursøe, om det store skifte fra Aarhus til Det Kongelige Teater, og om det at blive typecastet.
Om rollen i 2017 som Hassan, den integrerede flygtning i Aleksa Okanovic’ forestilling DANSK på Teatret Svalegangen, sagde Alvin: ”Jeg var lidt nervøs for rollen på Svalegangen, da det var en hovedrolle og jeg skulle spille en flygtning som er meget langt fra min egen virkelighed, men det var en virkelig god erfaring. Og med Husets Teater REVOLT SHE SAID og LAV SOL på Aarhus Teater har jeg haft et fedt år med tre vidt forskellige forestillinger”.
Vi snakkede videre om det med at rykke til Danmarks største scene, og her var der ikke skyggen af usikkerhed hos Alvin Olid Bursøe: ”Jeg er ikke bange for at prøve kræfter og lægge arm med Det Kongelige Teater. Morten Kirkskov er en super dygtig skuespilchef, og det er tre spændende produktioner jeg er med i”
Den første forestilling på Det Kongelige Teater er ALADDIN (fulgt op af Johannes V. Jensens KONGENS FALD), og Alvin synes i forvejen det er spændende at arbejde med Teater Sort/Hvids Christian Lollike, som han kender fra samarbejdet på Aarhus Teater.
”Jeg kender til Lollike og har set en del af hans tidligere produktioner som Living Dead, Erasmus Montanus mfl.. Oehlenschläger og Johannes V. Jensen er nationalikoner, men begge forestillinger bliver forhåbentlig eksperimenterende og undersøgende med Lollike og den spanske instruktør (Carlus Padrissa, red.) ved roret”
Så nu – en Reumert talentpris og en Kgl debut senere – står Alvin Olid Bursøe som del af ensemblet på Det Kongelige Teater, og ser ud til at stor trives. Jeg ved ikke om Alvin har gnedet på en gammel lampe, men rollen som rebelsk Aladdin ser ud til at være lige i øjet, og starten på noget stort.