⭐⭐⭐
Anika Barkans solidariske historiefortælling på Warehouse9.
Lige siden CoreAct skabte den stærke performanceinstallation SAVN på Slottet i De Gamles By, har vi på Sceneblog holdt et vågent øje på Anika Barkan, der er en af de mest kompromisløst socialt bevidste performancekunstnere herhjemme. Så når Barkan nu iscenesætter fællesskabet, solidariteten, og utopien, i performancekoncerten VI ÅBNER MUNDEN – OG HØRER SAMMEN, så er der store forventninger.
På Warehouse9 har komponist og musiker Mika Forsling allerede indtaget scenen når man sætter sig, så det er det med afslappende toner fra hans vilde elektroniske tag-selv-bord, at en aften med solidaritet og fællesskab indledes. Og når man så kigger ordentligt efter, så finder man også Anika Barkan siddende ved et bord, begravet i bøger om samfundskritik og solidaritet, om fællesskab og drømme.
”A working class hero – that’s something to be”
Efter at Mika Forslings liflige små melodier langsomt er gået over i Internationale, begynder Anika Barkan at dukke op til overfladen, og synger med på den gamle arbejdersang om klassekamp. For ligesom bøgerne på bordet, så handler aftenen om Barkans opvækst, hendes arbejderklassebaggrund, hendes ønske om en bedre verden, og – om hendes far. Anika Barkan er en rigtig god fortæller, og når hun beretter om sin baggårdsopvækst, er det både fascinerende og medrivende, på den helt rigtige gammeldags fortællermåde. Og historiefortællingen får skam ikke lov til at stå alene, lidt efter tager Barkan sin 80-årige far med i snakken om solidaritet og samfund, før, og nu. Fint greb at høre den gamle maler fortælle, om hvordan han mener verden hang sammen dengang han var ung, og hvordan han ser den nu.
Mika Forsling akkompagnerer løbende fra sidelinjen, og aftenen igennem afbrydes fortællingen af sange og musikalske indslag af varierende karakter. Forsling er super kompetent, både som komponist og musiker, men jeg må indrømme at Barkan & Forslings mange musiske indslag af performativ karakter, ikke lige var min kop te. Men det er jo en smagssag.
“du sidder der med dine hipsterøl, og dine fake murerbukser”
På et tidspunkt bryder Barkan ud af tidslommen, og synes ikke længere at hun og Forsling kan lade som om de er en del af den undertrykte arbejderklasse. Vi er jo bare fra den rødvinsdrikkende kulturelite. Men Anika Barkan når trods alt at fortælle et stort publikum om solidaritet og fællesskab dengang og nu, om utopier og drømme, og ikke mindst, at skrive et revolutionsmanifest. Og det er da slet ikke så ringe endda.
foto: Andreas Bergmann Steen