⭐⭐⭐⭐
De Røde Lejesvendes forsoning med Voldemort. Nostalgitrip på den fede måde.
Mogens Vemmer (Anders Budde Christensen) – den tidligere B&U-chef på DR – er på cykeltur i sit gamle hood i Gladsaxe, hvor Gyngemosen og de nu fraflyttede DR-lokaler stadig lugter af public service og bajere. Han opdager der er lys i hans gamle kontor, og sniger sig ind i den forladte bygning. Her møder den aldrende skaber af udsendelser som Kaj & Andrea en sprudlende tv-vært, som tager imod ham med åbne arme – som om hun ventede ham. Spillet er i gang.
Malin Rømer Brolin-Tani er den kække DR-vært, der har fået til opgave lige at beskrive DRs tid og betydning, og med veloplagt Cirkeline-charme præsenterer hun derfor nu DRs nyeste quiz-show, der hedder “Uenige Sammen”. Her skal Mogens Vemmer møde sin gamle fjende Erhard Jacobsen (Henrik Prip), stifteren af den navnkundige aktivistgruppe Aktive Lyttere og Seere, hvis 15.000 medlemmer så det som deres pligt at overvåge, registrere, og afsløre DR. Jacobsen, tidligere bykonge af Gladsaxe og stifter af Centrum-Demokraterne, står stadig som Voldemort i Vemmers sind, efter de mange år med højtråbende kritik af De Røde Lejesvende på DR. Og ligesom det var en livsmission for Mogens Vemmer at skabe verdens bedste børne-tv, var det Jacobsens mission at få DR til at makke ret og rette ind i kolonnen af ikke-kritiske medier. DR skal ikke mene noget som helst!
Referencer til de meget aktuelle 420 millioner kroners besparelser på DR er ikke til at undgå, og i Lasse Bo Handbergs tekst er der klart lagt op til diskussion om både relevans og mediepolitiske holdninger. Havde Jacobsen ret dengang? Var DR fyldt med Røde Lejesvende? Var de betænkelige gruppedannelser virkelig en trussel mod demokratiet? I Peter Langdals iscenesættelse er der en kærlig-kritisk tilgang til den før så røde socialdemokrat Erhard Jacobsen, og en ligeledes forsonlig tone hos den ellers normalt ret bestemte Mogens Vemmer, hvilket fører til et absolut civiliseret tv-show, som kommer godt rundt i DRs historie. Men tag ikke fejl – det er dæleme morsomt. Jonas Munck Hansen, Mungo Paks tone-ekvilibrist, er her og der og alle vegne, og viser igen sit udviklede talent for parodier. Og Henrik Prip – han fanger virkelig den gamle værdikriger Jacobsens gestik og udtryk, så salen er flad af grin når berømte/berygtede vendinger fra dengang kommer flyvende.
DET HAR JEG ALDRIG SAGT.
Jeg kan ikke svare for de yngre gæster, men med mindre de har sat sig godt ind i datidens store slagsmål, så håber jeg de læser programmet grundigt inden forestillingen. For undertegnede, og alle de 299 andre modne teatergængere i den propfyldte sal i Mungo Parks egnsteaterscene i Gladsaxe, var det et hylende morsomt nostalgitrip, og som at være tilbage til dengang, hvor en politiker kunne vælte en regering, fordi han løb tør for benzin.
Foto: Bjarke MacCarthy.