⭐⭐⭐
”Forget about everything. Imagine you can breathe through your eyes”
En beroligende stemme taler til os i mørket, og på opfordring lukker vi øjnene. Den dansk/norske danser og koreograf Julie Rasmussen vil tage os på en rejse, i en verden hvor vores sanser ikke er, hvad vi er vant til – i en verden der ikke er, hvad den ser ud til at være.
Rasmussens tolkning af ordet UMWELT lægger vægt på, at det ikke bare betyder omverden eller miljø, men den verden vi er vant til at kunne sanse, den omverden vi med vores sanser kan se, føle og opleve. Og derfor vil en ændret tilgang til ens egne sanser, være lig med en ændret verden. I hendes performance bliver publikum fra start af forsøgt bragt i en meditativ tilstand, og den fløjlsbløde stemme tager os ved hånden, og fører os længere ind i tankeeksperimentet.
De tre dansere, Julie Rasmussen, Maren Fidje Bjørneseth og Rickard Fredborg ligger på gulvet i tusmørket, og begynder så småt at vågne og folde sig ud som spæde planter om foråret, alt imens lyddesigner Ole Hagelia sidder med korslagte ben og en munks ro i sindet, og sørger for det behagelige lyddesign som fylder Lille Scene i Skuespilhuset.
”Imagine you can feel the weight of someone sitting beside you”
Julie Rasmussens fine performance er helt klart baseret på det intime møde med kroppene vi ser på scenen, og det er bestemt også en næsten transcendent kropslig udfoldelse som danserne præsterer. Men desværre, og jeg er overbevist om at det er Coronarestriktioner der er skyld i det, så sidder publikum på en ganske almindelig sædeopbygning i Skuespilhuset, hvilket gør at man ikke kommer rigtig nær på hjertet i UMWELT. En nærhed som jeg tror man ville føle, hvis man sad på flere sider, i ring omkring, eller nede blandt danserne. Så når Julie Rasmussen tager UMWELT videre ud i verden, er jeg overbevist om at hun finder en endnu tættere forbindelse til publikum – helt bogstaveligt.
Foto: Morten Grunwald