TWO LIONS AND A CASTLE // Dansk Danseteater, Takkelloftet

⭐⭐⭐⭐

There will be a show, but this is not it.”

Hvorfor altid vise det smukkeste frem? Hvorfor altid vise hvad publikum forventer, og det man forventer vil gøre flest muligt tilfredse? Når Dansk Danseteater henter et værk af Roy Assaf til Danmark, ved Pontus Lidberg godt at det er en kunstner med stærke meninger de får i huset, og at forestillingen TWO LIONS AND A CASTLE helt sikkert ikke er skabt for at please.

Israelske Roy Assaf, der sidst besøgte os under Copenhagen Summer Dance i 2019 med en bid af hans forrygende krigsdrama THE HILL, har denne gang skabt et værk omkring alt det der bliver frasorteret, om alt det der er skævt og ureelt.

TWO LIONS AND A CASTLE på Takkelloftet indledes med netop de frasorterede elementer, og første halvdel af balletten bliver dermed en kaskade af morsomme, finurlige og karakteristiske koreografier, der kommenterer både samfundsforhold og skæve eksistenser med kærlig hånd. Og hele tiden gøres der kækt opmærksom på, at this is still not the show. Men jeg skal love for at det netop er the show, for Assaf bruger DDT’s dansere til max, når han sætter alt fra Tourettes syndrom til havfruer på scenen. Når balletten i al stilfærdighed fortsætter med en mere klassisk koreografi, hvor blomster og følelser fylder det meste, men Assafs figurative koreografier stadig hersker, så bliver man først lullet ind i en følelse af tryghed og genkendelighed, men som historien åbner sig, ser man tydeligt Assafs umiskendelige budskaber om normalitet og fravælgelse.

Dansk Danseteater får virkelig vist hvor alsidigt et ensemble de har, for Roy Assaf har fået danserne til både at synge og speedsnakke, mens de sætter ansigter på de skæve eksistenser i TWO LIONS AND A CASTLE. Kæmpe shout out til Jessica Lyall, Lucas Threefoot og kollegaerne på dansevinylen.

Foto: Raphael Frisenvænge Solholm

SE MERE HER