Anmeldelse af The Sound of Music Menu i TEATERKÆLDEREN på Det Ny Teater

Marionetdukkerne holder øje med dig i Teaterkælderen, ligesom stjernerne både danser og smiler til dig fra de mange historiske billeder på væggene. Det er i detaljerne man lægger mærke til hvor historisk et besøg i Det Ny Teaters kælderrestaurant rent faktisk er, for når man kigger på de fine dukker, hører klaverets toner, eller de syngende tjeneres rene klang, så er man ikke i tvivl om teaterhistoriens tilstedeværelse i de hyggelige lokaler under Det Ny Teater.

Og da vi skulle ind til premieren på THE SOUND OF MUSIC, var det selvfølgelig en teatermenu med østrigske undertoner vi blev præsenteret for, efter vi havde indsnuset premierestemningen med et glas rosé Cava, og havde taget plads i Teaterkælderens behagelige instruktørstole. For til første ret i The Sound of Music Menu kom tjeneren med en liflig Grüner von Eckhof, en østrigsk Grüner Veltliner, og straks følte vi os hensat til Alperne, Edelweiss og stolte traditioner.

Forretten i vores tre-retters menu var en enkel og let servering, hvor en torskerillette med Aioli havde fået selskab af lidt spæd grøn salat, og vigtigst – af rigeligt med sprøde rodfrugtchips. Der findes traditionalister der forsværger nydelsen af chips, men når vi snakker rodfrugter, og tilberedning og forarbejdelse ellers går op i en højere enhed, så er det som at spise slik. Helt lovligt. Så det gjorde min ledsager og jeg med stor nydelse, og når det nu endda bliver serveret sammen med en let og luftig fiskeanretning, så klager vi absolut ikke.

Og da vi samtidig kunne opleve Teaterkælderens signaturoplevelse – en velsyngende tjener duo – der istemte In other words – I love you fra Frank Sinatras udødelige sang Fly me to the Moon, så var både stemningen og smagsindtryk allerede i hus.

Og klager var der bestemt heller ikke til hovedretten, hvor vi dog var ovre i den tungere del af spektret, med en gedigen servering af braiseret oksespidsbryst.

Som det kan ses på billedet, var det store stykker af gule beder der fulgte oksespidsbrystet, og de søde stykker var fornuftigt nok tilberedt al dente, så der både var smag og bid i de velsmagende beder. Og når retten også indeholdt rigeligt med østershatte og en mørk trøffelsauce, og blev ledsaget af et svingende flot glas rødvin – en Barbera D’Alba fra huset Barale – så var der ikke et øje tørt. Hvor forretten med torsk var let og luftig, så var hovedretten med braiseret oksespidsbryst en gedigen, meget traditionel servering, der helt sikkert kan tilfredsstille selv en inkarneret kødspiser. Og vinmenuens valg af Piemonte druen passede perfekt til rettens mørke udtryk.

Og selv om vi muligvis var svømmet lidt hen i smagsindtryk og rødvin fra Italien, så mindede desserten os straks om, hvad vi var på Det Ny Teater for at opleve. For når vi havde bestilt The Sound of Music Menu, så var det østrigske islæt en selvfølgelighed, hvilket lige så selvfølgeligt betød at desserten var den østrigske specialitet Apfelstrudel.

Den skønne strudel specialitet med æbler og rosiner har i mange år været indbegrebet af Østrig for mig, og da min unge ledsager ikke havde smagt den før, men straks opdagede hvordan smagen af kanel og frugt mindede hende om jul, blev den smukt serverede strudel hurtigt fortæret. Og den lå jo naturligvis i en god creme anglaise, som Teaterkælderens kokke havde tilsmagt med tonkabønne – et fint lille ekstra pift.

Og da husets Apfelstrudel var afslutningen på The Sound of Music Menu i Teaterkælderen, kunne vi så i ro og mag gå op ad de imponerende trapper på Det Ny Teater, og møde Rodgers & Hammersteins klassiker på bedste vis – og på fuld mave.

Zum Wohl!

Foto: Sceneblog

SE MERE OM THE SOUND OF MUSIC MENU OG TEATERKÆLDEREN HER