⭐⭐⭐⭐
”i mine svageste øjeblikke drømmer jeg om at tage en bid – om at spise hele æblet”
Når man som Stygge Krumpen er katolsk biskop i begyndelsen af 1500-tallet, og den karismatiske adelskvinde Elisabeth Gyldenstjerne svinger sit røde hår som en slange i paradis, er det svært at holde løftet til Gud den almægtige om at forsage den kødelige lyst.
Men Stygge prøver, og kampen mellem troen og kærligheden er netop det gennemgående tema i Maria Hellebergs roman STORMENE, som dramatiker Maj Rørbæk Damgaard har bearbejdet til scenen på Vendsyssel Teater. Da jeg ikke på forhånd har læst den omfangsrige roman af Helleberg, ved jeg ikke helt hvad dramatikeren har taget ud, lagt til eller vinklet på ny, men resultatet er, at STORMENE på Vendsyssel Teater er blevet en tre timers lokalhistorisk mastodont der fører os igennem den spændende fortælling fra 1500-tallet, om den katolske biskop Stygge Krumpen, der kæmpede for Gud, konge og fædreland – og måske også for kærligheden.
Anders Gjellerup Koch er Biskop Stygge Krumpen i al sin vælde, og Laura Kold er den fyrige adelskvinde Elisabeth, der med sin røde manke og stolte holdning fordrejer biskoppens ellers så dydige sind, hvilket selvfølgelig får uoverskuelige konsekvenser. Skal Stygge Krumpen følge sin katolske tro til dørs, skal han spille det politiske spil, gå på kompromis og skifte holdninger så han kan forblive magtfuld og rig, eller skal han følge den lidenskab der er opstået mellem ham og den karismatiske adelskvinde Elisabeth Gyldenstjerne?
Stygge Krumpens tro væbner, den unge munk Andreas, der i Anders Lundorphs fine instruktion er underdanigheden selv, men alligevel snedig nok til både at charme sig til et kys og overleve Biskoppens fald, spilles med overbevisende troværdighed af nyuddannede Lue Støvelbæk, og kongens magtbegærlige kriger Erik Banner spilles ligeledes med overbevisende pondus af Vendsyssel Teaters egen Jørgen Bing. Og begge spiller en stor rolle i Biskoppens intriger og magtkamp.
Hellebergs drama peger på dilemmaet i tro, håb og kærlighed, og set ud fra et 1500-tals perspektiv, er det adelsmændene, biskopperne og kongerne der udkæmper de største kampe, og har det meste på spil. Men set ud fra et mere nutidigt perspektiv, er STORMENE en intens fortælling om kvindekamp på alle niveauer. Mens kongen, adelen og eliten kæmper om magt og rigdom, kæmper Elisabeth, hendes ugifte søster Lene (Merete Mærkedahl) og bedsteveninden Margrethe (Louise Davidsen), en sideløbende kamp mod hustruvold, undertrykkelse og ringeagtelse – kampen om rettigheder, ligestilling og respekt.
Når den tvangsgifte Elisabeths voldelige ægtemand Bonde Due (Hans Holtegaard) står klar med bordbenet i hånden, mens Elisabeth kæmper for sine rettigheder med papiret i hånden, står forskellen lysende klart.
”Jeg har betalt aflad på forskud – lad os feste”
I scenograf Steffen Aarfings dunkle univers, en stemningsfuld og effektiv etagescenografi, der med sine elegant-rustikke brandtrapper minder om hans vidunderlige indretning af det hedengangne Rialto Teatret, finder Hellebergs store drama om 1500-tallets tilbagestående menneskesyn sin helt naturlige plads på Vendsyssel Teaters in-the-round scene, og med STORMENE er det første gang at teatret i Hjørring til fulde udnytter den fantastiske intimitet der skabes på deres arenascene. Shakespeare ville have klappet i sine små hænder.
Foto: Jacob Stage