Scenografiens stjerner sætter ord på rummet.
CPH Stage er meget andet end ”blot” forestillinger, og mandag inviterede Hotel Pro Forma indendørs i deres nye domicil i NV, for at give ordet til en håndfuld af scenografiens mest lysende stjerner. Dagens talk var indsigtsfuldt og aldeles glimrende modereret af scenekunstkritikeren Ulla Strømberg fra Kulturkupeen.dk, og selvfølgelig var det med afsæt i Hotel Pro Forma og Kirsten Dehlholms arbejde, at de inviterede paneldeltagere kunne tale om deres fælles hjertebarn; scenografien.
”Jeg tager det jeg bedst kan lide, og forstørrer det op. Så må nogen andre tage sig af det andet”
Julian Toldam Juhlin lagde ud med et fint kig ind i hans finurlige verden, og med Frk Jensens Kogebog som udgangspunkt, fortalte han åbent om sin tilgang til arbejdet. Og når en mand som Juhlin indtager rummet, så kan det ikke undre, at det af og til er en udfordring for ham med instruktører der bliver lidt overvældet af hans ideer og storyboards.
Næste indlæg stod Nikolaj Danielsen for, og selvom han var medskaber af Madeleines Madteater i sin tid, så var det hans skabelse af rum i film der var på programmet. Først skabelsen af hele det afrikanske univers i TV-serien Liberty, hvor optagelserne foregik i Sydafrika, men historien jo foregår i Tanzania – med alt hvad det indebærer af rød jord og saltstorme, var en udfordring. Og så toppede han med den vilde sci-fi film QEDA, hvor København står under vand i en ikke særlig fjern fremtid. Det er RUM der råber!
Og fra oversvømmede storbyer og Afrikas varme, til Lisbeth Burians fascinerende verden af tætte relationer. I TAM / TYK / TATOVERET som spiller lige nu på Teater Får302, blev det rumlige italesat allerede i de mange interviews som forestillingen bygger på, og processen var fra start af en lang dialog. Og så til WHITEOUT, hvor hun efter lang tids on site research i Grønland, byggede et Grønlandsk Langhus hvor tilskuerne fornemmede den fortættede stemning, mens de i hovedtelefonerne hørte trommedans og snestorme. Som jeg ser det, så er Lisbeth Burians rum en magtfaktor i enhver forestilling.
Palle Steen Christensen – manden der i Elisa Kragerups METAMORFOSER efter lange og intensive prøver med spillerne, endte med et kæmpe rum af blankt lærred, der kunne rumme den sorte snavs der bliver udslagsgivende i Ovids fantastiske fortælling i Det Røde Rum. En meget praktisk, og meget håndgribelig løsning. Helt anderledes bliver det dog i SNEDRONNINGEN, operaen af Hans Abrahamsen på Det Kongelige Teater, hvor Palle Steen Christensens tilgang er udpræget digital, og hvor han arbejder metodisk med koder. Men ingen spoileralert her – Palle Steen Christensen skaber fantastiske rum, men SNEDRONNINGENs rum forbliver en hemmelighed til premieren d. 13. oktober.
”og det jo godt med noget at se på, f.eks. når der er lange musikstykker”
Det sidste indlæg før rundbordet stod Kirsten Dehlholm selv for, og med udgangspunkt i Billedstofteatrets virke tilbage i 1970’erne, tegnede scenografiens ukronede dronning en lige og meget konsekvent linje helt op til i dag, hvor tableau’et stadig er det altafgørende for Hotel Pro Formas værker.
Afslutningsvis samledes de fem om et bord, hvor alle de tilstedeværende – flest branchefolk – kunne stille spørgsmål og få svar, efterfulgt af lidt guf til ganen og almen mingling. En fremragende formiddag i bedste hænder – i et rum der taler.
Fotos: Casper Koeller, Sceneblog