⭐⭐⭐⭐
”Ich strecke die Zunge raus mein Herr”
Mercutio er lige så veltalende som han altid har været i Shakespeares Romeo & Julie, og hvilken situation kan ikke klares med snarrådig tale, men i Teatret Møllens ROMEO & JULIE er det i skikkelse af en yderst velspillende Iza Mortag Freund at Mercutio finder sin karakter, og med et bliver den kække ungersvend til en charmetrold uden lige. Altså lige indtil Mercutio støder ind i Tybalt fra familien Capulet, og lader sin tunge fortælle hvad han synes om huset Capulet. Det overlever ingen – selv ikke frk. Freund i en bukserolle.
Og bukseroller – hvor en kvinde spiller mand – er der masser af i instruktør Rasmus Asks sprællevende forestilling, som er Teatret Møllens bidrag til fejringen af jubilæet for genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland formelt blev en del af Danmark. Og med Shakespeares historie om nedarvede stridigheder og grænseløs kærlighed, er Romeo & Julie jo det perfekte bidrag til jubilæet der fejrer sameksistensen af folk med både danske og tyske aner. Så det vigtigste greb i Teatret Møllens Romeo & Julie er, at ensemblet består af både danske og tyske skuespillere, og halvdelen af teksten således er på tysk.
Men fungerer det så – at lave en forestilling på to sprog? Ja er det umiddelbare svar, for med et rigtigt fint cast, hvor ikke blot danske Jens Kepny Kristensen som Romeo, og tyske Andrea Spicher som Julie er dejlige som de unge elskende, så er resten af rollerne også flot besat. Ikke mindst en skøn Xenia Noetzelmann boltrer sig i flere roller, hvor det tydeligt fornemmes at hun er glad for det dansk/tyske setup.
Det er ingen synd at skabe nyt momentum ved at pille ved klassikere, og den tre timer lange forestilling kunne med fordel være gjort kortere, men som bidrag til den dansk/tyske genforeningsfest er Teatret Møllens Romeo & Julie absolut godkendt.
Romeo & Julie spiller på Hotel Harmonien i Haderslev, og på Teater V i København under CPH Stage.
Foto: Søren Hasselgaard Skaanning