MED MIG SELV I MINE EGNE ARME // Revolver på Republique

⭐⭐⭐⭐

”Mit liv findes ikke med passagersæde”

Skarpe skud fra Revolveren på Østerbro. Et kæmpestort varehus udgør totalscenografien på Republiques scene Revolver, hvor Christian Friedländer har bygget ethvert frihedselskende menneskes værste mareridt; en labyrintisk konsumpåtrængende og skyldpådragende forbrugsverden, hvor alle der træder ind, straks bliver fanget i en indforstået fællespsykose, hvor det kun drejer sig om ikke at træde ved siden af. Et supermarked.

Den kvindelige hovedperson (Ida Cæcilie Rasmussen) træder ind klædt i pels og farvestrålende leggins, griber en indkøbsvogn, og triller varsomt rundt blandt bleer, havregryn og leverpostej.

Frivilligt burgerløs? Eller frivilligt laksemousseløs?”

Hvad er frivilligt barnløs egentlig for en betegnelse? Hvorfor skal det at have et barn, være det vigtigste i en kvindes liv? Forfatteren Christina Hagen sætter det hellige moderskab til diskussion, og lægger ikke fingrene imellem.

Et dusin grå kedelige forældre i trenchcoats kommer styrtende ind i butikken, og stiller sig straks i kø foran den tomme kasse. De bagtaler den barnløse kvinde, de hvisker og tisker, de kigger henført på hinandens topgravide maver, og er åh så indforstået enige om at de har fundet den eneste lykke.

”Børn er burgere!”

Christina Hagens kvinde taler lige ud af posen, om livet der skal leves, om alt det der skal nydes, og om alle de mænd hun skal have. Og om hvorfor der bestemt ikke er plads til en baby i hendes liv.

Det grå dusin i trenchcoats er elever fra Akademiet, Københavns Akademi for Musik, Dans og Teater, og er fint koreograferet af Lykke Meyer Jacobsen, som en kappe af følelser for kvinden i supermarkedet. Under de grå trenchcoats har alle spraglet, løssluppent tøj på, og igennem hele forestillingen udgør de – sammen med Christian Friedländers hverdagstyranniske supermarkedsopbygning – kvindens verden på godt og ondt.

”Du kan faktisk blive ret glad i Sydspanien”

Som en modstandskvinde under krigen kæmper Christina Hagens kvinde for retten til at leve sit eget liv. Og med dramaturg Sanna Albjørks gode arbejde på Hagens udfordrende tekst, og i Maria Kjærgaard-Sunesens stramme instruktion, er Ida Cæcilie Rasmussen fantastisk som kvinden der vil nyde livet mens hun har det.

”Han knepper mig op ad væggen som en mejetærsker”

Hagens sprog er direkte, billedrigt, og til tider infantilt provokerende, og man ser tydeligt at teksten er skrevet direkte til Ida Cæcilie Rasmussen, når hun med fuld styrke trykker den af i både kølediske og indkøbsvogne, præcis som hun gav sig 100% i Christina Hagens’ WHITE GIRL i Det Røde Rum på Det Kongelige Teater i 2013.

Ida Cæcilie Rasmussen i Hawaii leggings er provokerende menneskelig, instinktivt dyrisk, og simpelthen bare fremragende i MED MIG SELV I MINE EGNE ARME.

foto: Per Morten Abrahamsen

SE MERE & KØB BILLETTER