⭐⭐⭐⭐
”Kompromis er lig med alt det jeg er imod.”
Skuespilleren Mette Marckmann har gennem længere tid forsøgt at få lov til at opsætte den italienske dramatiker Stefano Massinis Credoinunsolodio, og nu er det endelig lykkedes at få monologen til Danmark, hvor den med titlen JEG TROR KUN PÅ EN GUD/ET HAD lige nu spiller på Café Liva i Nyhavn. Monologen om tro, politik, liv og død i Israel/Palæstina konflikten i Mellemøsten, set ud fra tre forskellige kvinders syn, er en kæmpe udfordring for enhver skuespiller, men Mette Marckmann har med iscenesætter Jan Hertz som instruktør på forestillingen klaret opgaven til topkarakter.
I Massinis monolog møder vi tre personer som ikke kender hinanden, men som væves ind i handlingen i på forskellig vis, og med meget forskellig baggrund, tro og overbevisning, fortæller de hver især deres historie, og deres syn på begivenhederne i Mellemøsten.
”Mit øjeblik er kommet”
Første kvinde som Marckmann giver stemme, er den unge palæstinenser Shirin Akhras der studerer på universitetet i Gaza, men brænder for at give sit liv som martyr i kampen for et frit Palæstina. Den næste karakter er den jødiske professor Eden Golan der tror på sameksistens og dialog, og den tredje kvinde i Massinis puslespilsmonolog er den amerikanske soldat Minna Wilkinson – en udsendt soldat der skal forsøge at skabe fred i området, men reelt ikke ved hvem der har ret i den blodige konflikt.
Palæstinenseren der søger om optagelse i en militant gruppe for at blive martyr, er fast i sin tro på at hun gør det rigtige, men vakler dog alligevel når hun skal trykke på knappen – omvendt er den jødiske professor som udgangspunkt fast i sin tro på sameksistens, men får sine tvivl når hun kun med nød og næppe undgår en dødbringende bombe. Den amerikanske soldat passer sit arbejde, hvor bomber og attentater er hverdag, men oplever samtidig begge sider af konflikten, og ender med apatisk at se fjernsyn for at skubbe det hele væk.
Jan Hertz lader Mette Marckmann portrættere de tre kvinder uden de store ændringer i stemmeførelse eller mimik, og skiftene mellem de tre karakterer understreges i stedet af små greb med et tørklæde og en stol, det eneste der ud over en effektiv lyssætning er skuespillerens rekvisitter i forestillingen. Det er minimalistisk i sin stil, men det samler opmærksomheden om Marckmanns stemme og Massinis ord, og det er måske også præcis det man bør gøre, når temaet er så alvorligt som det er i JEG TROR KUN PÅ EN GUD/ET HAD.
Forestillingen spiller på Café Liva 12.-21. august 2021.
foto: Brita Fogsgaard