⭐⭐⭐⭐

”er der nogen der fortjener at blive mejet ned tirsdag formiddag?”

I NAT KOMMER KRIGEN HJEM er Johns Teaters varmblodede portræt af de to dramatikere Kristian Erhardsen og Joan Rang Christensens tanker og arbejde, i forbindelse med begivenhederne omkring terrorangrebet mod Charlie Hebdo i 2015. Men samtidig også et isnende koldt og velgørende angreb på vanetænkning, idealisme og selvvalgt blindhed.

En kakofoni af tanker strømmer imod os, mens vi blot aner personerne bag de store skærme på Sorte Hest, og det ene velkendte udsagn efter det andet bliver slynget ud, mens skuespillerne Marie-Lydie Melono Nokouda og Johannes Lilleøre langsomt træder ind på scenen. De er dramatikerne Joan Rang Christensen og Kristian Erhardsen, der over en lang periode skrev sammen, for at bearbejde de voldsomme begivenheder der ramte verden i 2015, og måske endda skabe kunst ud fra det sammenflettede skrivearbejde. Og da de to dramatikere er uddannet sammen, har de på skolen terpet de samme dramatiske dogmer, den vestlige verdens måder at skrive en historie på, den vestlige verdens syn og meninger.

”Vi sled os igennem de lukkede narrativers verden”

Men er det den eneste måde at arbejde med historien på? Historien om handlinger der ikke er sket uden forhistorie, handlinger hvor der er delte meninger om hvem der er skurke, og hvem der er helte? I NAT KOMMER KRIGEN HJEM rammer smukt ned i det dilemma som dramatikere uundgåeligt havner i, når de bliver konfronteret med en ubehagelig virkelighed, som fortolkes forskelligt alt efter hvilken kultur du kommer fra.

”hvordan skal jeg kende forskel på godt og ondt, når der bliver lagt plastikblomster ved både ofrets og gerningsmandens drabssted?”

Vi følger i forestillingen de to dramatikeres kamp med teksten, og evige kamp med deres tillærte unoder, og det ville være en helt umulig opgave, hvis ikke forestillingens tekst var så blændende god. De diskuterer alle aspekter for frihedskamp, terror, kulturer og livssyn, og i en simpel scenografi med jernrør, skærme, og et respektfuldt lysdesign, får spillerne plads til at levere ord og tanker så de rammer hvor de skal. Oftest nøgent. På et tidspunkt breder en klassisk romantisk Pariserstemning sig, og mens de smukke franske toner får Johannes Lilleøre til at lægge hovedet tilbage, fornemmer man tydeligt at han føler at verden er hans. Og fredelig. Vi får alle følelser med i I NAT KOMMER KRIGEN HJEM.

Instruktør Christoffer Berdal har med uhyggelig præcision ramt de rådvilde udtryk og følelser hos karaktererne, og lader på intet tidspunkt de to skuepillere i stikken, hverken ved nemme grimasser eller overdrevne fagter, men lader derimod Marie-Lydie Melono Nokouda og Johannes Lilleøre vise præcis den nådesløse ubehjælpsomhed man står med, når man skal tolke og formidle terror.

En intelligent spillende Johannes Lilleøre er i Berdals fine instruktion den hvide mand der søger indsigt og forklaring på livet, og Marie-Lydie Melono Nokouda er simpelthen formidabel, når hun fortæller Joan Rang Christensens historie med en insiders kendskab, og en outsiders livsvisdom.

Foto: Thomas Cata

SE MERE