⭐⭐⭐⭐
”Min herskerindes skål!”
Handlingen i Frk. Julie er i princippet såre simpel. Den unge adelsfrøken Julie flirter med tyendet i huset – snobber nedad som man ville sige i dag – og tjeneren Jean vil så gerne være fornem. Så da hun har invaderet køkkenregionerne hvor Jean og hans forlovede kokkepigen Kristin holder til, og først beordrer Jean til at danse med hende ved Midsommerfesten, og siden får Jean med i seng, så er hendes mission accomplished. Men efter sengeakten er magtforholdet byttet om, og det er nu tjeneren Jean der er ovenpå, og Frk Julie der med skam må erkende sin synd, og ikke længere ser nogen mening med livet.
I Strindbergs klassiker Frk. Julie fra 1888, er magtforholdet mellem herskabsfrøkenen Julie og tjeneren Jean det centrale, men, mens Strindberg blot lod magtbalancen tippe over til tjeneren Jeans fordel mod slutningen, så går instruktør Christoffer Berdal all in, og lader de to skuespillere bytte roller, så Maria Cordsen efter elskovstimen spiller Jean, og Albert Stein Ankerstjerne er Frk. Julie. Kun Linnea Voss forbliver i rollen som kokkepigen Kristin.
Frk. Julie på Vendsyssel Teater handler derfor mindst lige så meget om magtforholdet mellem mand og kvinde, og også spørgsmålet om skyld og skam bliver på samme måde kolporteret ind i en anden kontekst. Det er anderledes og slet ikke uinteressant, men umiddelbart en smule forvirrende, at den person man som publikum føler man måske har opbygget et vist forhold til, abrupt ændrer form, og efterlader en på perronen. Men både Albert Stein Ankerstjerne og Maria Cordsen ser ud til at kunne lide det, for efter skiftet er det som om forestillingen løfter sig.
”Vi skal sove med midsommerblomster under hovedpuden, så vore drømme bliver virkelighed.”
Marianne Nilsons scenografi er let men stringent, og Upstairs/Downstairs temaet fint indeholdt i køkkenets funktionelle udformning, med dørene og telefonen til Herskabets gemakker. Godt gennemtænkt minimalisme.
Christoffer Berdals Frk. Julie på Vendsyssel Teater er en fin tolkning af Strindbergs klassiker, med rollebyttet som det afgørende clou.
Foto: Tao Lytzen