FLYGT // Det Flydende Teater & Teatergrad på BLOX

 ⭐⭐⭐⭐⭐

Store mænd med store tanker – også om sig selv.

Da nazisterne i 1940 fik magt i Danmark, var det et spørgsmål om liv eller død for mange, hvorvidt de kunne slippe væk i tide. Arkitekten og samfundsrevseren PH, og arkitekten Arne Jacobsen der var jøde, nåede lige præcis at flygte i en robåd med deres koner, og det er den dramatiske bådtur, som Det Flydende Teater – i et femårigt samarbejde med BLOX – har genskabt, sådan som dramatikeren Line Mørkeby forestiller sig at de to intellektuelle kulturikoner må have ageret.

Pelle Nordhøj Kann er PH, Rolf Hansen er Arne Jacobsen. Og så er der en båd. Og det er det hele.

For de to skuespillere spiller behændigt også de mindre betydende roller som deres koner, eliteroeren der lægger muskler til turen, samt den på stranden efterladte jødiske musiker, der ikke var plads til i båden.

Men selvfølgelig – som altid ved Det Flydende Teaters forestillinger – har musikken og tonerne en vigtig plads, og i FLYGT er det Hanna Englund på Cello og Marie Bessesen på klarinet der står for tonerne, og den fremragende sanger Cille Buch der agerer muse, fortæller, stemme.

Cille Buch er en fantastisk sangerinde, både når hendes lyse og klangfulde opera-jeg tager over, og når hun presser vores tårekanaler med et Marlene Dietrich-agtigt stemmeleje der rammer dybt i sjælen. Som når hun istemmer PHs vise Man binder os på mund og hånd fra 1940, som indpakket i elskovssnak opfordrer folket til modstand. Der viser hun for alvor spændvidden i sit talent.

PH’s alter ego, den skaldede Pelle Nordhøj Kann med PHs klassiske smøg hængende i flaben, fylder enormt, og det kan jo næsten ikke undgås at Rolf Hansens spiddende præcise Arne Jacobsen tager kampen om kulturarven op – med en hanekamp af dimensioner.

LUDERFUNKIS! – ligeså heftigt som arkitekten Henning Larsen og mæcenen Mærsk McKinney-Møller duellerede om retten til at sætte spor, lige så heftigt diskuterer PH og Arne Jacobsen Det danske rum, arkitekturen og kunstens plads i samfundet, og det dermed følgende store ansvar.

Så selv om de er på flugt fra nazisterne, båden gynger, og vandet stiger i bunden af båden hvor roeren ligger udmattet med bådens årer dinglende på siden, så er de to kulturikoner mere optaget af at få ret, end at gøre som deres koner så inderligt råber til dem; SÅ ØS DOG!!

Ægget, Svanen, Myren! PH-lampen over dem alle. Da båden rammer et skær på den svenske side, er det damerne der resolut hopper i vandet og trækker båden i land, mens mændene deklamerer deres storhed mod himlen. Vores bevidsthed om form og sind er truet!

Båden har gjort sit arbejde i flugten, og det er også den genialt udformede skeletagtige båd der vil blive husket fra forestillingen i BLOX. Scenograferne fra Sir Grand Lear har skabt et legende let, dog foruroligende naturalistisk og skræmmende scenerum i FLYGT.

Og skabernes muse synger: Ny begyndelse, så I kan leve og skabe på ny.

FLYGT er endnu en kulturpolitisk perle fra Det Flydende Teater.

foto: Per Morten Abrahamsen

SE MERE