DEN EVIGE ILD // Bellevue Teatret

⭐⭐⭐⭐⭐

Bellevue Teatret rammer helt rigtigt i DEN EVIGE ILD, Ken Follets omfangsrige fortælling om religion og magt, kærlighed og tvivl.

Persongalleriet og handlingen i Ken Follets bestseller ville være en kæmpe udfordring for enhver iscenesættelse, men Lasse Aagaard, Thomas Høg og Sune Svanekier har formået at skabe en musical, der rummer det hele. Med enkle greb og en gennemgående fortællerkarakter, lader de publikum følge med i både handling og relationer, samtidig med at det storladne musical-touch bibeholdes i Benjamin La Cours flotte scenografi på Bellevue Teatret.

Med en gennemgående grå og deprimerende stemning, samt tre pjaltede musikere på scenen, etablerer Aagaard, Høg og Svanekier hurtigt datidens tristesse og gru, hvor den katolske dronning slår hårdt ned på protestanter, og tortur og menneskeafbrændinger af ikke-troende er dagligdag. Og samme tre musikere – Olof Ander på viola, Ditte Fromseier på violin, og Dan Selchau på 1500-tals fløjter, har hele forestillingen igennem en vidunderlig understøttende rolle, hvor de understreger følelser og stemninger – lige fra kærlighed og ømhed, til had, grusomhed og mord.

Dette kærlighedsdrama, denne dramatisering af en tid hvor religionskrig og menneskeafbrændinger var hverdag, er et fornemt eksempel på hvordan man kan berette om historiske begivenheder via fiktive personer, uden af forvrænge eller lave historieforfalskning. Follets fiktive karakterer Ned Willard og Pierre Aumande, den gode engelske kavaler der tvivler på sig selv og samfundets gerninger, og den franske dobbelt-bastard der aldrig tvivler på egne evner udi intriger og snedig grusomhed, er perfekte katalysatorer for de voldsomme sammenstød mellem religioner og kulturer, samt kærlighedens uendelige faldgruber og fristelser.

”Pierre Aumande lander altid på benene”

Kasper Dalsgaards forræderiske Pierre er præcist så nedrig som en overløber skal være, og Christian Collenburgs tvivlende Ned willard er tilpas helteagtig uden at kamme over – en vigtig faktor når man også har fortællerens rolle.

Og kvinderne! Aldeles pragtfulde sangpræstationer over hele linjen, men specielt Silke Biranell som katolske Margery Fitzgerald, og Camille-Cathrine Rommedahl som protestantiske Sylvie Palot, skal fremhæves. Begge kvinder vokser igennem forestillingen som karakterer, og som forhærdede kvinder i et mandsdomineret samfund, synger de sig med saft og kraft igennem mord, forræderi, voldtægt og forfølgelser.

”skulle jeg have handlet anderledes?”

Bellevue Teatrets musical er mere end krig, religion og kærlighed – den italesætter tvivlen.

I DEN EVIGE ILD er de små billeder de største (som når Margery sidder ensom på trappen med sin nyfødte baby, kun sekunderet af de tre musikere), og med de vidunderlige sangpræstationer og instruktør Mads M. Nielsens kraftpræstation, er DEN EVIGE ILD blevet et endegyldigt adelsmærke for Bellevue Teatret.

Det er der ingen tvivl om.

Foto: Robin Skjoldborg

SE MERE