⭐⭐⭐⭐⭐
God, bedre, bedst.
Balletmester Nikolaj Hübbes skønne tiltag Dans2Go, har helt fortjent allerede en stor stjerne i hjertet på mange danseglade danskere.
Og denne sæsons Dans2Go, en imponerende trio af små mesterværker, lever fuldt op til både stjerner og hjerter. Det er den skønneste blanding af gammelt og nyt – forenet i en overvældende danseglæde, en dragende underfundighed, og en umiddelbarhed der fejer benene væk under den mest hårdnakkede skeptiker.
Efter en afslappet indledning af balletmesteren selv, overlades det kæmpe lærred over scenen til de unge, hvor bl.a. en meget ligefrem Ida Praetorius fortæller om sine tanker og følelser i forbindelse med Jiří Kyliáns smukke værk Salmesymfoni, der er aftenens første bud på, hvad dans kan, når det er bedst. Værket – en gennemført ensembleforestilling hvor hele kompagniet er på scenen – er en dunkel og medrivende historiefortælling, der med Igor Stravinskys voldsomme korværk som ramme sætter aftenens barre umådeligt højt. Jiří Kyliáns koreografi er fuld af både kraft og ynde, og værket føles, som min ledsager udbrød; nærmest skæbnesvangert.
”Det er Adagio – så’n på den gode måde”
Aftenens næste værk er Harald Landers Dvôrák pas de deux fra 1966, ligeledes præsenteret på det store lærred af to unge dansere, som med en charmerende blanding af klassiske balletudtryk og nutidig lingo, fortæller om nærværet i Landers besnærende værk for to. Værket, som i modsætning til Kyliáns hyldest af ensemblet, fremhæver skønheden i solodansernes tosomhed på scenen. Emma Riis-Kofoed og Jón Axel Fransson er alene på Gamle Scene – og er inkarnationen af tosomhed. Helt enkelt. Smukt.
Og til sidst, efter pausen, bliver vi præsenteret for en urpremiere på My Daddy Loves Sugar. En ballet af det koreografiske stjernefrø Oliver Starpov, der har skabt et sort, maskulint, underbevidstheds-provokerende univers, med en okkult begravelsesstemning der tager os til grænserne af det forståelige. Den klassisk uddannede Starpov kan sine trin, er allerede en mester udi rytmisk bevægelse, og bruger i My Daddy Loves Sugar effekten af kast optimalt, når han viser magt og underkastelse i spillet mellem Daddy, Sugar, og den omkransende sortklædte rand af Subconsciousness.
Dans2Go er en imponerende flot aften, for alle der vil opleve koreografi og dans når det er bedst.
Foto (Salmesymfoni): Henrik Stenberg