⭐⭐⭐⭐⭐
SKANDALE!
Georges Bizets opera CARMEN havde ingen nem start på tilværelsen, og både anmeldere og borgerskabet brugte de helt store skældsord da Bizets opera comique havde premiere i 1875. Man var ikke vant til at se cigarrygende kvinder fra arbejderklassen i hovedroller, og i det hele taget var der for meget plebejer til at det gode borgerskab kunne acceptere operaen, både i kunstnerisk sammenhæng, og som anstændig underholdning på deres foretrukne teatre.
Ligesom impressionismen havde det svært i de samme år, fordi deres banebrydende værker blev dømt ”ufærdige” og blev udskammet i stor stil, så blev CARMEN dømt helt udenfor skiven. Men det er heldigvis en overstået historie, og CARMEN er nu blandt de fem mest spillede operaer på verdensplan.
SPOILER ALERT: Hvis du ikke vil kende historien, så hop straks ned under næste foto
For de få der ikke kender CARMEN, er historien kort fortalt, at sigøjneren Carmen charmerer alle mænd til vanvid, og får endda den noble Don José til at desertere fra hæren for sin skyld. Hun finder dog hurtigt en ny elsker, toreadoren Escamillo, og den ulykkelige Don José ser ingen anden udvej end at slå Carmen ihjel.
George Bizets CARMEN er en fortælling fuld af lidenskab og store armbevægelser, så hvad kunne være bedre end at opføre den med himlen og stjernerne som tag, i Opera Hedelands upolerede industri-naturområder, hvor grus, sten og græs har gjort udendørs opera mulig siden 1996.
Den utæmmelige, cigarrygende, og højtråbende sigøjner Carmen kan sno mænd om sin lillefinger, og det gør hun i stor stil. Vi snakker ikke om en bly viol på godsets bonede gulve, en lyshåret skønhed fra de bølgende marker, eller naboens pæne pige – vi snakker om en femme fatale i ordenes bogstavelige forstand, en dødelig kombination af sexappeal og mørkeleg med mænd, der ikke ser faren komme før de er fanget.
Jeg elsker sopraner, men en kvinde som Carmen kan kun portrætteres af en mezzosopran, med det ekstra mørke tvist i sin stemme, det ekstra ulmende begær i sin fremtoning. Og netop en sådan mezzo er vidunderlige Andrea Pellegrini, der som Carmen i Runar Hodnes rå version på Opera Hedeland skyller mænd ned som rom i et glas uden fod.
Det store og flotte cast bliver bakket op af et pragtfuldt spillende Opera Hedeland Festivalorkester (med dirigent Christian Kluxen i spidsen), samt Festivalkoret og Rokilde Domkirkes Drengekor, og ud over aftenens absolutte stjerne Andrea Pellegrini, er der blandt de mange velsyngende solister en enkelt, der skiller sig ud. I rollen som Michaëla, Don Josés fromme kæreste, er sopran Yana Kleyn hentet til Hedeland, og hun tilfører denne lidenskabens aften et rørende skær af uskyldighed, når hun med sin rene klare stemme skal overbringe Don Josés moders beskeder og kys, samtidig med hun lægger bånd på sin egen lidenskab. Formidabelt.
Er fabriksarbejdersken Carmen en heltinde og et forbillede? – en suffragette, der kæmper for lige rettigheder, og dermed også kvindens ret til at forføre og lade falde, efter behag? Eller er Carmen på niveau med den forkætrede karakter Don Juan, der kun så kærlighed og sex som et middel til nydelse? Meningerne har gennem tiden været mange, og budene kan diskuteres, men i Bizets opera er der ingen tvivl om Carmens frihedslængsel, og ret til at sætte sin stol som hun vil – ikke mindst i kærligheden.
I den originale version arbejdede Carmen på en tobaksfabrik, men i Runar Hodnes CARMEN på Opera Hedeland arbejder hun og hendes kolleger på en fabrik med en anderledes giftig produktion, hvor selv børnearbejderne slæber rundt på sække med selvlysende giftigt stads. Hele sceneområdet er bygget op med smadret rå beton, sand og rustent jern, et scenekoncept som Runar Hodne har iværksat på overbevisende manér, i samarbejde med scenograf Elisabeth Holager Lund og kostumedesigner Maria Gyllenhoff. Moderne biler og neonfarvede kostumer blander sig med soldaternes uniformer fra det forrige århundrede, og cykler tager tyrens plads når toreadoren kæmper i arenaen. Runar Hodne har ingen angst for forandringer, og ganske rigtigt, så fanges man hurtigt af det lidenskabelige drama på Opera Hedeland.
”Sig, hvornår du vil elske os” synger regimentets bejlende soldater til den fyrige Carmen. Men mens en musvåge står bomstille i luften, højt over Hedeland-arenaens grus, fortæller Carmen soldaterne, hvorfor hun ikke er som andre, og hvorfor soldaterne i regimentet ikke kan forvente et svar her og nu.
”Kærlighed er en vild fugl, den kommer kun hvis den har lyst”
Opera Hedelands pragtfulde CARMEN er tro mod historien i værket, men Bizets sigøjnere er på Opera Hedeland snarere en gruppe udstødte, en flok af frihedselskende folk på flugt. Så når Carmen og hendes frænder løfter flag, fakler og knyttede næver, fornemmer man ikke blot lystighed og et sammentømret fællesskab, men også en udtalt kampgejst og trang efter selvstændighed. Sammenholdt med arbejdet på giftfabrikken, så er der ikke langt til en fortælling om revolutionens spæde start, så Runar Hodne formår bestemt at lægge en ekstra alen til Bizets opera. Men bare rolig – det er dog stadig den store lidenskab, og ikke mindst George Bizets verdensklasse musik, som Toreadorens sang ”Votre Toast”, samt Carmens “Habanera” og ”Seguidilla”, der spiller den altoverskyggende hovedrolle i operaen.
Runar Hodnes CARMEN på Opera Hedeland er flammende lidenskab under åben himmel, med mezzosopranen Andrea Pellegrini som inkarnationen af den altopslugende kærlighed.
Foto: Mikal Schlosser
En tanke om “CARMEN // Opera Hedeland”
Der er lukket for kommentarer.