⭐⭐⭐⭐⭐
Scavenius har solgt Bornholm til russerne! Hitler er blevet set i Sandvig!
Rygterne på Bornholm var mange, dengang Danmark fejrede befrielsen i 1945, men havde glemt alt om klippeøen i Østersøen. Selvom rigtig mange danskere sætter lys i vinduerne d. 4. maj, så er der stadig Bornholmske familier der alt for tydeligt mindes dagene i maj 1945 med gru, og stadig ikke har glemt, at da freden kom til Danmark med Montgomery, kom krigen til Bornholm med russiske bombefly.
Jesper Bræstrup Karlsens forestilling BESAT tager udgangspunkt i netop disse dage, men uden at fordømme, og uden at pege fingre, hvilket er forestillingens stærkeste kort.
”Lidt over tolv kommer flyene”
Historiens rammefortælling er en mor og datter der flygter fra russernes bomber – men forestillingens egentlige tema er dilemmaerne og de store spørgsmål der opstår, når man lever i et besat land.
Moren Else (Sarah Boberg) og hendes datter (Sarah Juel Werner) flygter ud i deres sommerhus, hvor moren søger at bevare roen, mens datteren vil gøre noget. Moren har igennem tiden med den tyske besættelse forsøgt at få mest muligt ud af tilværelsen, og en del tyske officerer har frekventeret deres hus, hvor hun synes det var hendes pligt at opretholde hverdagen. Men datteren, der ser morens liv som nazi samarbejde, vil hellere følge vennen Erik, der flirter med kommunismen og er glad for at russerne kommer. Han ser en bedre verden med lighed for alle lige omkring hjørnet.
”vi dansede og drak flyversjusser, alle troede freden var kommet”
Konflikten mellem mor og datter i Bræstrup Karlsens krigstidsdrama bliver fremstillet både præcist og mangefacetteret, og med Sarah Bobergs fremragende spil som den konsensussøgende mor der bare vil leve livet, er konflikt og kærlighed flettet sammen som yin og yang.
I sommerhuset støder Jesper Riefenstahl til som den tyske officer Horst Jürgensen på flugt fra egne rækker, og da også en deserteret russisk soldat (Tue Skovdahl Lunding) finder vejen til huset, så stiger spændingerne hurtigt, og endnu to lag konflikter bliver lagt på bordet. For hvem skal man frygte mest, tyskeren eller russeren? Og hvem skal man holde med, når de to soldater slås med livet som indsats?
”Mein Zuhause er i ruiner. Kaputt”
Jesper Riefenstahls spil er i særklasse som tyskeren der flygter, og selv om Bræstrup Karlsens greb med at lade både russer og tysker tale til publikum er lige på kanten af at være for meget, tror man på tyskerens dybfølte forklaring, og begge soldaters inderlige tro på deres land. ”Selvfølgelig meldte jeg mig” er begge soldaters udsagn til salen, og med rejsegrammofonen der kører i hak i rillen, fænger scenen som den skal. Instruktør Jens Svane Boutrup har i sin fine personinstruktion lagt vægt på det usentimentale og det reflekterende, og løfter dermed Jesper Riefenstahl til nye højder i den komplekse rolle som tysk officer.
Udtalt tysk accent og heftige russiske udbrud, blandet op med Sarah Bobergs fine diktion, forestillingen BESAT har det hele. Ikke mindst en skøn sidekarakter i form af en lokal bornholmsk amatørskuespiller, Kim Tørnstrøm, som er den bornholmske syngende dialekts repræsentant på scenen. Det spiller max når den venlige nabo på Bornholm krydser klinger med Bobergs præcise rigsdansk som tilflytteren Else.
Det er scenograf Lisbeth Burian der har tryllet i Rønnes gamle teatersal fra 1823, og med sin altid eminente fornemmelse for rum, har hun med enkle midler omskabt scenerummet til et fint bornholmsk bakkelandskab, med ranke træer og et tremmehus som emmer af sommerferie og idyl. Men også et hus af tremmer så tynde, at man, med Walt Disney i baghovedet, kan frygte at enhver fjende kan puste det omkuld. Helt genialt af Burian at pille ved vores tanker om hjemmets ukrænkelighed, med den dobbelthed der ligger i fortællingen fra 1945.
Nævnes skal desuden, og med akklamation, Michael Brøndums lyddesign, hvor rejsegrammofon, hvislende cykeldæk og bombeflyvere forenes i et flot surround soundscape. Godt skuldret i en sal fra 1823.
Jesper Bræstrup Karlsens BESAT er alvorlige temaer og nødvendig dramatik, både for Bornholmerne, og for resten af landet der glemte deres landsmænd.
”Måske kan man forstå det med tiden. Jeg ved det ikke”
”Men vi lever”
Barren er sat højt med BESAT som Bornholms Teaters første forestilling i deres Bornholmerkrønike i tre dele, og med teaterchef Jens Svane Boutrups satsning på ny dansk dramatik, glæder jeg mig til fortsættelsen. Underjordiske væsener eller ej – Bornholm, jeg kommer igen!
Foto: Anders Beier