⭐⭐⭐⭐⭐
“Hurry up. Or take your time. Just don’t be late.”
De lokkede med ørepropper i baren, men vi nøjedes med to Dark’n’Stormy, for både Nirvana og Corpus har for meget stil til bare at blæse højtalerne af fordi de kan, og Kurt Cobain og det amerikanske grunge-band Nirvanas lydbillede var heller aldrig larmende uden mening. Så en homage til legendariske Nirvana fra det skelsættende dansekompagni Corpus skal selvfølgelig opleves med åbent sind – og uden ørepropper.
Og det er da også helt uden lyd at spitzenklasse danseren Marco Høst fra start af markerer sin tilstedeværelse i A-salen på Det Kongelige Teater, i et scenerum som scenograf Christian Friedländer til forestillingen BEFORE, AFTER NEVERMIND har omskabt til en gigantisk carwash, med enorme sort/røde vaskebørster hængende i en edderkoppeformation fra loftet. Friedländers anarkistfarvede wraparounds ser næsten tilforladelige ud, men hvem har ikke som barn stået skræmt udenfor en bilvask, og rystende set på de store sæbeskumspolstrede børstemonstre sluge mor og far, der uforvarende sidder i familiens bil og smiler og vinker. Det er det scenebillede der ligger latent i det transformative univers som Corpus og Friedländer har skabt til forestillingen, og den verden som den amerikanske koreograf Rachel Tess skal forholde sig til i koreografien.
“I feel stupid and contagious. Here we are now, entertain us.”
Den prisbelønnede Rachel Tess har i lang tid forsket i mødet mellem publikum og strukturen i rummet, hvor det taktile og arkitekturen tilføjer lag på lag til hendes koreografier, og lagerhaller, værksteder og maskinrum har været inspirationskilder til hendes værker. Så universet med Nirvanas ikoniske grunge, og Friedländers truende men bløde vaskebørster, passer perfekt til Tess’ udforskende koreografiske virke.
Som sagt viser Marco Høst sig i Tess’ koreografi fra start af i stilhed, og i sin gardingrønne mormorkjole understreger den følsomme og afventende danser kontrasten til de voldsomme sort/røde vaskebørster, der bare hænger helt stille og venter på Nirvanas forløsende toner. Og en forløsning er det, når resten af Corpus ensemblet viser sig på scenen, og Rachel Tess lader Alexander Stæger, Hazuki Kojima, Alma Toaspern og Anna Pehrsson bringe Nirvanas rockenergi i spil, med en provokerende konfrontatorisk attitude, hvor danserne – iklædt samme anarkistiske sort/røde farver som de truende wraparounds – løber mod publikum med en acceleration på 0-100. Så er Nevermind i gang.
“With the lights out, it’s less dangerous.”
Hvor der før var tale om poetisk stilhed før stormen, formår Rachel Tess og Corpus’ dansere som ensemble at blæse os bagover i deres tolkning af Nirvanas toner, som løftes og bliver tydeliggjort gennem dansen.
Det ligger i dansekompagniet Corpus’ raison d’etre ikke blot at eksperimentere og udforske dansens væsen, men også at udfordre arbejdsformerne, og dermed skabe reel kunstnerisk udvikling. Derfor er forestillingen BEFORE, AFTER NEVERMIND skrevet sammen med hele ensemblet, og bliver dermed uundgåeligt en mere personlig refleksion over Nirvanas ikoniske musik – hvad enten man hører den for første gang, eller kender den til hudløshed. Det er tydeligt at dansernes egne personligheder har fået mere plads i Rachel Tess’ fabulerende koreografi, og med en stjernescenograf som Christian Friedländer der indhyller dansen i sin monstrøse carwash-scenografi, bliver resultatet fremragende.
BEFORE, AFTER NEVERMIND spiller i A-salen, Det Kongelige Teater, d. 15.-30. september.
Hurry up. Or take your time. Just don’t be late.
Foto: Christian Friedländer