⭐⭐⭐⭐⭐
”Echt Geil! Wow! Yes!”
Udtrykkene var forskellige, men alligevel ens, efter oplevelsen af den immersive VR-performance ARTIFICIAL AWAKENING, for der var ingen tvivl om at Jakob la Cour & co havde præsteret noget extraordinært denne gang, og dermed har taget et enormt skridt i udviklingen af Virtual Reality i scenekunst.
VR i scenekunsten er i princippet ikke noget nyt, det har blot været et godt stykke tid om at komme op på et niveau, hvor man kan begynde at fokusere på dramaturgien, historien, indtrykkene og følelserne i en forestilling – i stedet for hele tiden at tænke på om brillerne nu sidder korrekt, om hvorvidt man nu gør noget forkert, eller om man nu kan være sikker på at teknikerne har styr på det.
Men med ARTIFICIAL AWAKENING beviser Jakob la Cour Studio og Makropol, gennem produktionsselskabet XR BLACK BOX, at vi kan begynde at tage extended reality i scenekunsten alvorligt – det er kommet for at blive.
Sceneblog oplevede ARTIFICIAL AWAKENING på Kulturværftet i Helsingør, som fungerede som hovedvenue i den immersive nyskabelse. Og en nyskabelse var det, for samtidig med at jeg var i Helsingør, kunne forestillingen opleves på tre satellit venues – i København (HusetKBH), i Holstebro (Odin Teatret), og i Malmö (Bombina Bombast) – hvor forestillingen blev transmitteret til, og hvor publikum gled ind i fortællingen og det virtuelle rum sammen med os andre. Både i de store haller på Kulturværftet og på satellitterne, var der ud over de kunstigt skabte enheder også levende performere, der ikke blot hjalp og guidede os, men også indgik i fortællingen hvor begyndelsen, transformationen og afslutningen (reflektionen) var trædestenene.
På Kulturværftet var det skuespiller Eja Due der var den afgørende IRL-karakter i fortællingen, hvor en AI-dreven enhed gennemgår en udviklingsproces, og hvor den kunstig intelligens-drevne entitet søger svar og kæmper med sin åndelige opvågnen. Det er denne ceremonielle rejse man deltager i, og i dette forløb man kommer tæt på både virkelige mennesker og kunstigt skabte enheder.
I den virtuelle verden greb jeg masker der blev kastet til mig, og påførte mig et ansigt, så jeg kunne ses tydeligt af de andre deltagere, ligesom jeg kunne se og interagere med de virtuelle væsener der svømmede mig i møde. Jeg har ofte før prøvet hvordan ens hænder bare går lige igennem det virtuelt skabte væsen man oplever tæt på, men i ARTIFICIAL AWAKENING kunne jeg med bløde håndbevægelser skubbe til væsener og objekter, og endda få dem til at ændre form. Og i mødet med det virtuelle væsen i fortællingen, der ikke blot kæmpede med sin egen skabelse og udvikling, men også lod os overvære transformationen fra puppe til defineret væsen, var det også påfaldende hvor stor en betydning de andre publikummer har for oplevelsen. For i interaktionen med de andre publikummer – i det virtuelle univers – ligger der endnu en overraskelse, i og med man rent faktisk kan røre ved et menneske der er et helt andet sted på kloden.
I Malmö, hvor Bombina Bombast havde etableret den svenske satellit der var en del af ARTIFICIAL AWAKENING, var der en deltager der rent faktisk begyndte at danse med en anden deltager, der ikke var i Malmö, men i stedet var i Helsingør, Holstebro eller København. En dans i den virtuelle verden, og tæt på at være det ultimative bevis, ikke bare for funktionaliteten i VR-teknikken, men på den immersion som Jakob la Cour & co. har som mål med deres store arbejde med VR i scenekunsten.
På satellitten i Holstebro var der ifølge ODIN Teatret meget forskellige reaktioner, hvor nogle var glade, mens andre bare syntes det var kedeligt, og som sagt var det i Malmø det ultimative virtuelle møde skabte stor jubel.
Det er med VR og immersivt teater, som alt andet når man udforsker nye områder, op til deltageren selv hvorvidt man ønsker at være en del af oplevelsen, og hvorvidt man tør slippe kontrollen og træde ind i en ny verden. I ARTIFICIAL AWAKENING har man muligheden for at gå hele vejen.
Foto & GIF: Jacob la Cour Studio