⭐⭐⭐
Et flygtigt bekendtskab.
Det tyske kurator- og producentselskab The Performance Agency står bag den performative bådtur ANOTHER MAP TO NEVADA, som er valgt af Toaster som åbningsforestilling for deres (mindst) fireårige tværkunstneriske virke. Og The Performance Agency er da også essensen af tværæstetik, med deres kompromisløse kunstnerinvolvering og frisættelse af tværmediale udtryksformer indenfor kunsten.
Bådturen, der varede ca to timer, begyndte ved Teglholmskajen i Sydhavnen, og sluttede på Refshaleøen, med ikke mindre end 12 meget forskellige performances eller præsentationer af værker. Selve ideen om en bådtur med oplevelser af den karakter er bestemt ikke et nyt koncept, men som kurator har man jo muligheden for at gå all in på præcis det man mener publikum bør møde, og jeg tror ikke der er to ture der er helt ens. Jeg har tidligere deltaget i lignende bådture, f.eks. havde Brina Stinehelfer & Per Aspera Productions i Berlin i 2014 sat os i stævne på en meget levende tur op og ned ad Spree, hvor kunstnerne havde fået frie hænder indenfor det overordnede tema Meeting The Odyssey, et paneuropæisk teaterkunstværk hvor blandt andet Teaterøen var med. Men i Københavns havn var tanken bag ANOTHER MAP TO NEVADA ikke et overordnet tema, men en yderligere frisættelse af kunstnerne, og turen var, som The Performance Agency og Toaster selv formulerer det; en overgivelse til det flygtige nu, en invitation til at se op.
”Alexa! Stop the boat”
Ikke alle værker forblev dog i det fjerne, for den Amsterdam-baserede Kosovo performer Astrit Ismaili signalerede SOS med et nødblus på kajen, og Miss Kosovo blev straks samlet op for at give et nummer fra hans MISS performance fra 2019 – en forrygende burleske performance med mening.
Men ud over Miss Kosovo forblev værkerne på afstand, og der var bestemt meget at se efter, at lede efter, at undersøge og opleve. Spørgsmålet er bare om det er nok? En lang række spændende kunstnere, herunder Kristoffer Akselbo, Juliette Blightman, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Astrit Ismaili, Cassie Augusta Jørgenson, Esben Weile Kjær, Maja Malou Lyse, Miriam Kongstad, Adrian Piper, Mira Winding, samt Lafawndah & Dalila Belaza havde som sagt fået mulighed for at vise deres værker, enten visuelt eller auditivt, og det var desværre her at de ellers erfarne kuratorer og producenter ikke levede op til hvad publikum – eller kunstnerne – kunne forvente.
Da en stor del af ideen med bådturen var stemningen, og de fleste af kunstnernes performances enten var med tale eller ledsagende toneværker, var der på båden spændt højtalere op for hver fjerde sæderække, og for at alle kunne høre, så kørte de på max volumen. Hvilket desværre betød at en pæn del af publikum, herunder undertegnede, decideret måtte holde sig for ørerne, og dermed gå glip af en væsentlig del af værkerne. Jeg er bestemt ikke sart, men lydstykkerne af Sergei Tcherepnin, Bill Kouligas og Cassie Augusta Jørgensen, der skulle føre os igennem inderhavnen, men lade os blive i værket, blev desværre til en mur der uigennemtrængeligt stod imellem publikum og performernes værker.
En smukt opsat liveperformance af Lafawndah & Dalila Belaza på Trekroner Fortet fortog sig desværre også i den katastrofale lyd eksekvering, men havde ellers alt hvad man kunne ønske sig af visuelt bid, og intens følsomhed i koreografien på den kolde trappe i natten.
Som et bud på hvad omverdenen kan byde på, kan jeg godt forstå at Miriam Frandsen og Toaster valgte The Performance Agencys ANOTHER MAP TO NEVADA som deres første bud på en tværæstetisk oplevelse i København, men stedsspecifikke performances er jo noget af det sværeste at styre, og denne gang var det desværre teknikken der fejlede.
Glæder mig til at opleve næste bud.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog