⭐⭐⭐
Iben Zorns kollektivistiske procesperformance UNTITLED (ABSORPTION) er både godt tænkt rent skulpturelt, samt udstråler ro og eftertænksomhed i øjeblikket hvor mennesket som spisende væsen bliver en del af værket. Men Zorns performance mangler dog efter min mening stadig kant i forholdet til det deltagende publikum.
Hvorvidt fermenterede ferskner absorberer afgørende smagskomponenter fra den bivoks de er pakket ind i, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg ved at de små stykker fersken jeg smagte ved kunstner Iben Zorns bord var delikate, og jeg ved at jeg aldrig har været tættere på en meditativ fase under et besøg på Roskilde Festivalen, end da jeg sad og betragtede Iben Zorn, der med sine sorte handsker behændigt pillede bivoksen af 40 fermenterede ferskner på rad og række.
Og uden at drage alt for vidtløftige sammenligninger ind i betragtningerne, så var det Christian Lemmerz’ rådnende grise i 1994 og hans smeltende margarineskulptur i 1984, der umiddelbart poppede op hos mig da jeg så Zorns værk. Det forgængelige – det naturlige – og kredsløbet.
At betragte kunst er én ting – men at indtage dele af et kunstværk, og dermed lade sin krop absorbere kunsten i dens mest konkrete form, og således blive en del af værket, er en overvældende følelse når man rent faktisk tænker over det. Og det er præcis der Iben Zorn gerne vil skubbe dig hen, når kunstneren – der dimitterede fra Akademie der bildenden Künste i Wien i 2023 – arbejder med din opfattelse af hvad du rent faktisk består af.
I 2022 havde jeg fornøjelsen at indtage et andet yderst sanseligt værk fra Zorns hånd – SPIT ARCHITECTURE i udstillingen DANGEROUS WHEN WET i Kildeskovshallen i Gentofte – og hvor det dengang var en konstrueret gopleagtig substans, serveret på den kolde granit, der indgik i en større sammenhæng, så er det på Roskilde Festivalen selve optagelsen – absorptionen – der er selve værket. Og det er derfor min anke på udførslen af Iben Zorns performance går på den manglende kant – i forholdet til det festivalpublikum der havde fundet vej til Food is Now teltet. Iben Zorns gode idé, tanken, selve værkets Raison d’être gik desværre ikke op for de besøgende i fornødent omfang efter min mening.
Men på Art & Activism teltet Food Is Now, både skabte, absorberede og dekonstruerede Iben Zorn det forgængelige på Roskilde Festival 2024, og det fik mig til at tænke indad.
Foto: Lau Koeller, Sceneblog.dk