Anmeldelse: THE DANTE PROJECT // Den Kongelige Ballet, Gamle Scene, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐

Komponisten Thomas Adés er uden sidestykke. Wayne McGregors guddommelige komedie savner måske nok både humor og spirituel substans i det dramatiske værk, men Thomas Adés fabelagtige musik hiver stikket hjem med bravour.

Nu ved jeg godt, at da Dante Alighieri færdiggjorde La Divina Commedia i 1321, betød ordet Commedia slet ikke at det var en morsom forestilling, det var blot et teaterstykke der endte lykkeligt. Men ordspillet lå lige for, og jeg synes desværre stadig at Wayne McGregors helaftensballet THE DANTE PROJECT mangler de følelser i koreografien og iscenesættelsen, der gør forskellen på en god og en fantastisk forestilling.

Men så er det jo godt man har komponister som Thomas Adés, der til THE DANTE PROJECT har komponeret de vildeste toner. Tunge som ind i Helvede, diverse som Purgatoriets prøvelser, og lyse og lette som kun Paradisets have kan byde på. Min ledsager sad flere gange med lukkede øjne og bare tog imod. Adés’ toner malede i sig selv hele fortællingen.

PURGATORIUM: KÆRLIGHED

Wayne McGregors THE DANTE PROJECT følger Alighieris oprindelige fortælling, om vandringen gennem de tre dødsriger; Helvede, med pinslerne, Skærsilden, med prøvelserne, og Paradiset, hvor man ender tæt på Gud, men ikke helt har glemt sit jordiske liv. Men hvor Alighieri præsenterede verden for et sammenhængende værk, så gør iscenesættelsen af THE DANTE PROJECT næsten en dyd ud af at adskille de tre tematiske scener.

Første scene, HELVEDE: PILGRIM, er af den engelske billedkunstner Tacita Dean bygget op som et stort mørkt rum, en skov, hvor konturerne af bjerge, slugter og hav danner baggrund for de mange mørkklædte dansere. Og for at nå rundt om alle de ringe og grøfter som Alighieri omtaler i sin beskrivelse af Helvede, så varer 1. akt hele 50 minutter, hvor det ene hold af korpsdansere efter det andet danser de forskellige sider af pinslerne i Helvede, mens Dante, ledsaget af digteren Vergil, blot kan forfærdes på hans første stop i sin søgen efter sin elskede Beatrice. Læg i øvrigt mærke til at alle de næsten hundrede korpsdansere har fået spraymalet deres kostumer, så de blender ind med både scenografien og historien.

Anden scene, PURGATORIUM: KÆRLIGHED, hvor Tacita Deans kæmpe lærred udgør baggrunden, er stedet hvor Dante med erindringer bliver afprøvet i sin kærlighed, og tredje scene er så PARADIS: POEMA SACRO (uendelig og planetarisk), hvor Dante – alene – endelig møder sin elskede Beatrice. De sidste scener er lige så vigtige for fortællingen, men enklere fortalt, og varer kun 25 minutter hver.

PARADIS: POEMA SACRO

På premiereaftenen blev den heltemodige Dante danset af Ryan Tomash, digteren Vergil af Alban Lendorf, og den smukke Beatrice af den nyligt udnævnte solodanser Astrid Elbo. Og ikke bare klædte de hinanden, de følte sig tydeligvis godt tilpas i McGregors koreografi, hvor de lod Adés’ toner bære dem fra Helvede til Paradis.

Balletten THE DANTE PROJECT blev oprindeligt iscenesat af The Royal Ballet og Paris Opera Ballet med premiere i 2021, og nu er værket så landet i København, hvor Den Kongelige Ballet kan vise hvad vi kan herhjemme. Og der er ingen tvivl om at kompagniet på Kgs Nytorv stod klar til opgaven, for til premieren sprudlede både engle og djævle til Adés’ toner, så det var en ren fryd.

THE DANTE PROJECT danses på Gamle Scene, Det Kongelige Teater d. 4/11-18/11 2023.

Foto: Henrik Stenberg

SE MERE HER