⭐⭐⭐⭐
Om historien vedrørende kroppens sidste spasmer efter døden, ikke mindst dem i endetarmen – og fortællingen om soldaterne, der i gamle dage (i visse egne af kloden) førte deres lem op i den soldat de lige havde skudt for at udnytte spasmerne – er fakta eller fiktion, det er sådan set irrelevant. Men det sætter en stemning der ikke er til at komme udenom, når forestillingen der lige er begyndt handler om en bedemand – og hedder EN LYKKELIG SLUTNING.
Maren Uthaugs storsælgende roman fra 2019 om begravelsesritualer – og historien om et dynasti af bedemænd gennem de sidste 200 år – fortælles i en monolog af den sidst tilkomne i dynastiets række af bedemænd, stående i det kun 16 grader varme rum med kister og kølebokse. Det er iscenesætter Sigrid Johannesen og dramaturg Tine Voss Ilum der har dramatiseret romanen, og med scenograf Laura Løwes kolde scenografi og Asger Kudahls ligeledes iskolde lyddesign, er Aarhus Teaters huskunstnerforestilling EN LYKKELIG SLUTNING blevet en særdeles kold omgang. Uthaugs ord er i dramatiseringen tørre og kliniske i sin udnyttelse af det sagesløse publikum, for hvert ord og hver lille bevægelse fra skuespiller Christian Hetlands side får publikum til at sidde dødsens stille.
Christian Hetlands uhyggelige præstation er helstøbt og lydefri, og ubehaget i monologen forstærkes ikke kun gennem samspillet mellem Kudahls lyd og lysdesigner Kim Gluds effektive brug af lyskontakten. Publikums naturlige trang til at føle sig i sikkerhed udfordres også til max gennem Hetlands brede smil, der lokker enkelte publikummer op på scenens kolde stålborde.
Men bare rolig – vi er ikke længere i 70’erne, hvor det var et adelsmærke at komme hjem fra en interaktiv forestilling med et blåt mærke, eller endnu bedre, et sugemærke – vi er i 2023, og ingen bliver presset til noget, så man kan selvfølgelig sige nej til interaktioner med ham den smukke fyr i jakkesættet, der smiler og blinker til dig, når han spørger om du ikke vil med ind i hans kølerum.
For ja, enkelte publikummer bliver brugt som umælende kroppe i bedemandens fortælling, og med et let ligklæde og en navneetiket om storetåen, kan alle være et smukt lig. Så længe bedemanden er en god bedemand.
Jeg har ikke læst Maren Uthaugs roman da den udkom, og planlagde med vilje heller ikke at gøre det før forestillingen, for jeg har altid haft den tilgang, at en teaterforestilling skal kunne virke for alle publikummer – også dem der ikke har læst en given bog, der måtte være omdrejnings- eller udgangspunkt i forestillingen.
Men jeg tror forestillingen EN LYKKELIG SLUTNING udfordrer den tese. For jeg har efter forestillingen snakket med adskillige bekendte der havde læst bogen, og sammenlignet deres fokuspunkter og indtryk med mine. Og der tegner sig et meget klart billede af, at man med Romanen i baglommen helt naturligt får udfyldt nogle af de tomrum i dramaturgien som jeg oplevede. Jeg siger bestemt ikke at EN LYKKELIG SLUTNING var en dårlig forestilling for mig – jeg fik bare ikke så meget ud af den som min sidemand, og det nager mig lidt.
Men hvem ved, måske får du en helt tredje oplevelse med hjem. Alene Christian Hetlands kolde præstation er forsøget værd.
Aarhus Teaters EN LYKKELIG SLUTNING er på turné lige nu, og spiller på Østerbro Teaters scene Revolver d. 9-25. november 2023.
Foto: Rumle Skafte