⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Saul, den først gavmilde, så vrede, og siden ynkeligt besejrede konge, synges af den engelske basbaryton Christopher Purves med en flabet energi der er et drama værdigt, men sjældent ses i en Opera. Men i Barrie Koskys ekstravagante opsætning af Händels barok opera SAUL, passer Purves flabethed perfekt i forhold til iscenesætterens temperament, lige som kontratenor Morten Grove Frandsens eminente fornemmelser for følelser på scenen toner rent flag i Barrie Koskys overvældende tableauer. Operaen SAUL – med en af vor tids største barokmusik dirigenter, Lars Ulrik Mortensen, foran sit elskede Concerto Copenhagen i graven på Operaen – er en kæmpe sejr for Det Kongelige Teater.
Den estiske sopran Mirjam Mesak, der for tiden er tilknyttet Bayerische Staatsoper, synger med bravour partiet som Sauls datter Mikal, der forelsker sig i David. Og sammen med Clara Cecilie Thomsens bogstaveligt talt fortryllende stemmepragt i partiet som Sauls hovne datter Merab, der ikke vil nedlade sig til et giftermål med den fattige David, har sopranerne en meget stor andel i den smukke buket af arier der kan opleves i den ellers meget mandsdominerede historie.
For Charles Jennens’ libretto, og dermed historien i operaen SAUL, handler i bund og grund om helten Davids tilbagekomst efter at have besejret kæmpen Goliath, og hvordan han først bliver hyldet af alle – ikke mindst kong Saul, der forærer ham sin datter Merab i sejrsgave – men sidenhen falder i unåde hos den uligevægtige konge, der forsøger at få David dræbt, da han i sit vanvid mener at David er roden til alt ondt.
The author of my shame.
Kort sagt en historie om mænd der kæmper, bløder, sejrer og bliver hyldet, samt bliver sindsforvirrede, hævngerrige og tilgivende – alt sammen med kvindekønnet klædeligt i baggrunden, hvor de enten kan bruges som gaver, trøstende figuranter eller tilbedende nymfer. Så det er ikke nogen moderne fortælling som Charles Jennens – Händels gode ven og mæcen fra England – skrev til komponistens dramatiske oratorium i 1738.
Men omvendt, så er Barrie Koskys flotte Glyndebourne opsætning fra 2015 fyldt med lækkerier og referencer som tager SAUL et godt stykke videre, i en verden hvor både kvinder og mænd kan kæmpe, sejre, vise følelser og elske hvem de vil. F.eks. har de smukke venskabsscener mellem David og Sauls søn Jonatan – der som den eneste hele tiden støtter David – adskillige gange et homo erotisk skær over sig, og det hele falder på plads i Davids sang til Jonatan, som ligger død på slagmarken i sidste scene: Din kærlighed var mig mere dyrebar end nogen kvindes.
Med Barrie Koskys utroligt flotte tableauer på scenen, Det Kongelige Operakor i sædvanlig blændende form og seks fremragende dansere der fører an i Otto Pichlers kontemporære koreografi, bliver solisterne næsten til statister – men også kun næsten. For når barokorkestret Concerto Copenhagen spiller op til dans, og Barrie Kosky for alvor folder sig ud som moderne storladen fortolker af Händels mesterværk, så er det Christopher Purves og Morten Grove Frandsen der svinger med våbnet og sætter kniven ind. Barrie Koskys iscenesættelse af Händels SAUL er blodig, smuk, imponerende og præcis.
Foto: Miklos Szabo