⭐⭐⭐⭐⭐
Vær sød ikke at tænde lyset.
Nanna Cecilie Bangs reenactment af Tennessee Williams’ mesterværk Omstigning til Paradis kan jo ikke lade sig gøre. Men lige pludselig, mens vi sad fire-fem meter væk, så har hun bare gjort det.
Det er svært ikke at forelske sig i Blanche DuBois, Tennessee Williams’ smukke og mystiske kvinde, der jo bare pynter lidt på virkeligheden i skuespillet Omstigning til Paradis – specielt når man ser Elia Kazans legendariske sort/hvide film fra 1951, med skuespillere som Marlon Brando, Kim Hunter og Karl Malden, samt vidunderlige Vivien Leigh som Blanche DuBois. Og når Nanna Cecilie Bang så folder sit sceniske alterego ud på Husets Teater, og påpeger både ækvivalens og similaritet i forhold til Blanche DuBois, så kan man ikke andet end falde i svime, for nu at bruge et udtryk fra tiden hvor Marlon Brando fik al sympatien, da han stod i regnen i sin tætsiddende t-shirt og klagende råbte STELLA! Altså efter han havde banket hende.
Men tiden er løbet fra sort/hvide film, wifebeaters i helteroller, og store rober der fylder hele billedet. Så hvad er det, der får dramatiker og skuespiller Nanna Cecilie Bang til at søge tilbage, og sætte sig i Blanche DuBois’ sted – ja rent faktisk at genskabe det stereotype Tennessee Williams drama, og påpege alt det hun har tilfælles med en legendarisk, men fiktiv karakter fra fortiden.
Når Nanna Cecilie Bang iscenesætter følelser, tanker, minder og udeladelser fra sit eget liv, så blotter hun sit sceniske alterego til en grad, så ethvert publikum har svært ved at se forskellen mellem karakteren og kunstneren bag, og dermed ikke kan vide hvad der er sandt, og hvad der er fiktion. Og det er netop dette Bangske greb der løfter kunstneren fra selvpromoverende ligegyldighed, til excellent og endda til tider empatisk undersøgende scenekunst. Empatisk dog kun til tider, fordi hun mindst lige så ofte uddeler svirp med pisken, som de gange hun rækker hånden frem til forsoning. Og nu, med en skarp Liv Helm som instruktør, er NOTER OM BLANCHE ingen undtagelse.
På halvanden time i Husets Teater formår en underskøn Nanna Cecilie Bang at transformere sig ind i Blanche DuBois, at føre samtaler med alle de medvirkende i Omstigning til Paradis, og samtidig have en løbende dialog med publikum, hvor hun forklarer hvorfor hun – lige som Blanche – foretrækker eventyret og magien i livet fremfor virkeligheden.
På en forholdsvis bar scene med en overfyldt garderobestang som eneste ven, står Nanna Cecilie Bang klædt af til skindet, når hun med gråd i stemmen fortæller om en verden uden retfærdighed. Uden empati. Uden forståelse. Og først når hun iklæder sig den divaagtige chiffonkjole og træder ind i Blanche DuBois’ verden, begynder hun at lyse op, for det er i en verden af chiffon, spotlys og røde løbere hun befinder sig bedst. For det er en verden hvor alt kan ske, intet er umuligt, og en løgn sagtens kan accepteres hvis man smiler nok. Faktisk er det først når hun bevæger sig helt ind i eventyret og ifører sig et havfruekostume, at den endelige forløsning indtræder.
Jeg vil ikke have virkeligheden. Jeg vil have magi, sagde Blanche DuBois. Vær sød ikke at tænde lyset, siger Nanna Cecilie Bang.
NOTER OM BLANCHE spiller på Husets Teater d. 22/2 – 13/3, 2025.
Foto: Rumle Skafte