⭐⭐
Jokum Rohdes dystopiske tanker tager dramaet ud af Jules Vernes klassiker.
NEMO betyder ingen, og romanen En verdensomsejling under havet var både spændende og visionær, men meget er sket siden 1869, og for så vidt kunne det da være rigtig interessant at følge en videnskabsmand med både midler og tanker om at ændre verden. Men sammen med Morten Burian og deres fælles traumeteaterselskab Indian Summer har Rohde desværre skudt helt forbi skiven, og med NEMO i stedet skabt et kaotisk tomrum i en flot scenografi på Sort/Hvid, hvor masser af gode kræfter smider tøjet og taber pusten.
Super ærgerligt, specielt når man tænker på hvor vildt smuk deres tidligere forestilling SKYGGERNES MUSEUM var, og næsten ufatteligt, når man tænker på al det talent som Patrick Baurichter, Nanna Finding Koppel, musiker og lyddesigner Jacobe Suissa og Morten Burian selv repræsenterer. For slet ikke at tale om de skønne spildte kræfter scenografen Christian Friedländer har smidt efter den mislykkede forestilling.
NEMO rummer et mystisk plot (og jeg elsker mystiske plots), hvor den afdankede ubådskaptajn Nemo (Morten Burian) forsøger at finde hoved og hale i sin adoptivdatters liv som natklubsangerinden Sonja Blitzkrieg (Nanna Finding Koppel), mens den fordækte politikommissær Benito Moreau (Patrick Baurichter) forsøger at finde den pyroman der hærger København med brande der kommer nærmere og nærmere. Med det lille aber dabei, at et undergrundsnetværk af sabotører, som både Sonja Blitzkrieg og kommissær Moreau måske er med i, samtidig truer verdensordenen.
Og dette alt imens Jacobe Suissa som Miss Omen både synger og spiller dertilhørende underlægningsmusik, der som et græsk kor forklarer og sætter stemningen i Sort/Hvids transformerede sale.
Efter pausen i dette eksperiment af en forestilling bliver publikum flyttet ind i en ny sal, hvor Friedländers undervandsscenografi fortsætter Nemos uransagelige eventyr, nu under vandet i sin elskede ubåd Nautilus, hvor vi bl.a. møder både dansende undervandsmonstre og en nazist i fuld uniform, der mener han bør tiltales Dyanne Thorn (reference fra ILSA – hunulven fra SS). Men lige meget nytter det – dramaturgien halter, og som publikum sidder man lidt undrende efterladt på undervandsperronen.
Forestillingen NEMO produceres af Sort/Hvid i samproduktion med Jokum Rohde og Morten Burians almennyttige forening INDIAN SUMMER, der i 2023 som sagt stod bag det fremragende Traumeteater SKYGGERNES MUSEUM i Basement, så jeg indrømmer jeg havde meget store forventninger til NEMO, der havde alle forudsætninger for at blive til noget stort. Det bliver det bare ikke.
NEMO spiller på Teater Sort/Hvid d. 3/5 – 31/5 2025.
Foto: Christian Friedländer