⭐⭐⭐⭐⭐

Jeg holder øje med mig selv. Og jeg er bekymret.

Dramatikeren Line Knutzons ord, vendinger og fiktive karakterer har efterhånden huseret landet i en menneskealder. Så at Maria Vinterberg på Sorte Hest nu iscenesætter et absurd portræt af dramatikeren, forestillingen LINE – ALTSÅ KNUTZON, må siges at være på sin plads. For hvis der er nogen form for retfærdighed tilbage i denne i forvejen absurde verden, så må det være at hylde dramatikeren for hendes vidunderlige påvirkning af det danske sprog. Hendes virke og insisteren på at gøre tingene på sin egen måde, er et kæmpe add-on til det danske sprog som alverdens Google og AI konsulenter aldrig vil kunne nå til sokkeholderne. For Line Knutzons fabulerende, afslørende og kærligt udleverende historier og vendinger er et tillæg til sproget, som ingen maskiner – med deres kunstigt skabte ære – vil lade slippe igennem deres fintmaskede og følelseskolde algoritmepåtvungne pigtrådsnet. Det vil Maria Vinterberg derimod gerne, og det er derfor Anette Støvelbæk og Sarah Boberg for tiden danser sig gennem de kolde aftener på Teatret ved Sorte Hest. Og en fabelagtigt smuk dans er det, når Støvelbæk og Boberg hiver den ene Knutzon-karakter efter den anden ud af ærmet, og blandt utallige andre placerer Måvens og Peder fra Folkeskolen, Camille Cloud og brevkassen, og alle livets mange tråde der fletter sig ind i hinanden, i en umaskeret og ufiltreret hyldestcollage på den lille, store scene på Vesterbrogade. Både Anette Støvelbæk og Sarah Boberg forstår finesserne i Knutzons til tider brutale vendinger, og med to bløde lænestole og et utal af skuffer og låger i Marianne Nilssons visuelt skarpe og funktionelt effektive brevkassescenografi, får publikum på 65 minutter leveret Knutzon på et sølvfad, præcis som Knutzon skal serveres – med køligt overblik og tempereret bid.

LINE – ALTSÅ KNUTZON spiller på Teatret ved Sorte Hest d. 14/2 – 28/3, 2026.

Foto: Robin Skjoldborg

SE MERE HER OM LINE – ALTSÅ KNUTZON PÅ TEATRET VED SORTE HEST