⭐⭐⭐⭐

Den abstrakt tænkende Linn Fletcher, den oprørske Emerson Moose, samt den undersøgende Lorenzo Di Loreto – der på coverbilledet står og funderer over sit værk under prøverne med Lania Atkins – er de tre unge koreografer der får lov til at udforske og eksperimentere på Det Kongelige Teaters Gl Scene, når KOREORAMA Nr. 3 vises her i februar og marts. Og tak for det.

For kun med udvikling og eksperimenteren finder man nye veje at betræde, og kun hvis balletten og dansen på landets fornemste scene lader sig udfordre, finder en ny generation af balletelskere vej til Kgs Nytorv. Og da KOREORAMA forestillingerne altid vises til billetpriser der er til at tale med – og i øvrigt har ens pris over hele salen – så kan man altså for tiden sætte sig i de bedste røde plyssæder på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, og nyde det nyeste nye indenfor ballet til en bestemt overkommelig pris.

KOREORAMA Nr. 3 indledes med MIGHT FOR RIGHT af Emerson Moose, der gerne vil udfordre status quo, og derfor lader Dronning Guinevere udfordre Kong Arthur på det sagnomspundne Camelot.

En udtryksfuldt dansende Birgitta Lawrence er Dronning Guinevere, der med trin af Emerson Moose træder ud af sin konges skygge, og i stedet for at gøre som den ellers højtagtede og alment anerkendte hersker af Camelot siger og gør, så frister hun Ridder Lancelot (en fyrigt dansende Maclean Hopper) til en affære, for derefter – sammen med den unge ridder – at danse sin egen dans og at leve sit eget liv. Kong Arthur (en stateligt performende Georgi Kapitanski) tager kampen op, men efter dronningens oprør er intet længere som før, og livet på Camelot vil aldrig mere blive levet på kun en enkelt herskers præmisser.

Emerson Moose er loyal overfor ballettens grundtrin, men tilføjer også nye smukke koreografiske elementer – specielt i dronningens kamp for at træde ud af kongens skygge, hvor hendes kamp om spotlyset illustreres meget billedligt i Thomas Bek Jensens fine lysdesign, men det er hendes forpinte bevægelser der for alvor viser hendes kamp. Moose vil helt klart noget med sin fortælling, og som koreograf træder han elegant ind i rækken af historiefortællere i Den Kongelige Ballet.

Fortælling er der også masser af i Lorenzo Di Loretos YOU, LUCIFORM, aftenens anden ballet, men her er det intimiteten der tager over.

Lorenzo Di Loreto arbejder meget med følelser og tanker, og hvor han i 2024, med hans DON’T BE SCARED i KOREORAMA Nr. 1. viste sin sans for dramatik i kampen mod kontroltab, er hans koreografiske udtryk denne gang centreret om intimiteten i hjemmet, og i tosomhedens rutiner og begær.

Selv om udgangspunktet er en lænestol, slår det gnister mellem de to dansere Lania Atkins og Jimmy Coleman, der i Di Loretos modige koreografi går fra flammer til is og tilbage. Jeg ved at Di Loreto selv taler om ansatser til surrealisme, men når den tydelige intimitet bliver parret med den hjemlige rutine – legemliggjort helt simpelt af en lænestol – så føler jeg mig set, og så er jeg solgt på et splitsekund. Et er, at Coleman og Atkins er pragtfulde dansere, der helt klart forstår hvad Di Loreto vil fortælle, men det er hele Lorenzo Di Loretos iscenesættelse af det intime og det nære der skaber magien i YOU, LUCIFORM.

Til gengæld får vi masser af abstrakt tænkning og ansatser til det surreelle i Lynn Fletchers EI BLOT TIL LYST, der afslutter aftenen med de nye talenter.

Hvor den oprørske Emerson Moose tog udgangspunkt i en klassisk historie med konger og dronninger, med et plot der emmede af nutidige krav om ligestilling, og intimsfærekirurgen Lorenzo Di Loreto behandlede vores følelser, tanker og begær med operationel præcision, går den abstrakt tænkende Linn Fletcher en helt tredje vej. Fletcher – den prisbelønnede danser og koreograf der siden 2020 har været tilknyttet Uppercut Danseteater – har til KOREORAMA Nr. 3 valgt at udfordre Det Kongelige Teaters Gamle scene ved at tvivle på det udsagn – EI BLOT TIL LYST – som pryder husets smukke proscenium. Hvorfor må det vi oplever, egentlig ikke blot være til lyst?

Det har så ført til en ballet, hvor vi langt hen ad vejen kun ser danserne som silhuetter, med store sorte vaskebaljelignende hatte, der mest af alt gør danserne til anonyme karakterer, der i forskellige tempi krydser scenen, og skaber smukke tableauer. Af og til med et komisk islæt, af og til med et bevidst abstrakt formål (læs: uforståeligt), og af og til med determinerede skridt, der hos publikum skaber håb om en handling. Men nej – Linn Fletcher vil med sin ballet EI BLOT TIL LYST gerne både underholde og fornøje, men en handling eller et billede – det må du selv skabe i dit hoved. Præcis som de abstrakte kunstnere vi i mange år har lovprist på museerne.

Linn Fletcher sætter sin hat som hun vil – eller som Daimi sang engang: Jeg er sgu min egen!

KOREORAMA nr. 3 vises på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, på udvalgte datoer ml. d. 27/2 og d. 21/3, 2026.

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER OM KOREORAMA NR. 3 PÅ GL. SCENE, DET KONGELIGE TEATER