⭐⭐⭐⭐
Gamle fjols, du får hvad du fortjener.
Don P. er både rig, gammel og til grin. Præcis som Donizetti ønskede det.
Donizettis komiske opera DON PASQUALE – en opera buffa fra 1843 – er lige så morsom som den er velklingende, og da den franske instruktør Mariame Clément heller ikke er bange for falde på halen-komik, lussinger og forhånelser, samt en morale, som alle i salen kan grine med på, så er Donizettis bagatel af en opera landet præcis hvor den skal.
Historien om den gamle og rige Don Pasquale, der stadig har sine drifter i behold, og gerne vil giftes med den unge, smukke og føjelige Norina, men i stedet bliver narret og gjort til grin for alt og alle, er skrevet som underholdning til folket. Og italienske Gaetano Donizettis muntre lille opera, med toner der flyver ud fra orkestergraven med samme høje hastighed som den gamle liderbuks bliver gjort til grin, er da også lige i øjet som den lette underholdning den er tænkt som.
Som et Wheel of Fortune drejer scenograf Julia Hansens dukkehus-lignende borgerhjem rundt på scenen, hvor karaktererne kan gå og kravle igennem døre og åbninger til den store guldmedalje. Hurtigt og simpelt, men ideelt når tempoet skal holdes og momentum bibeholdes, scene efter scene. Og Mariame Cléments iscenesættelse lægger virkeligt alle æg i en kurv, for der er hverken tid eller plads til udenomssnak eller alt for lange arier, når de klassiske karakterer flyver ind og ud ad døre og huller i væggene.
Karaktererne er som sagt både klassiske og karikerede, og de fylder meget, så det er ikke meget man ser til koret – en af Den Kongelige Operas ellers stærkeste kort. Men iscenesættelsen er en Glyndebourne produktion, skabt til at turnere, så der er naturligvis begrænsninger der må følges. Men når scenen f.eks. er Operaen i København, så får koret lidt ekstra plads at vise sig frem på i siderne, og når korets herrer og damer sidder i deres hvidpudrede barokklæder og hviner af fryd over hvor tåbeligt Don Pasquale & co. opfører sig, så er jeg solgt.
Marcus Schwartz og Kyungil Ko alternerer i rollen som den gammellystne Don Pasquale, og Louise McClelland og Sofie Lund alternerer i rollen som den unge, og knap så uskyldige Norina. Nærværende anmelder oplevede Kyungil Ko og Sofie Lund, og nød både Kyungil Kos overdrevne gammelmandsgestik som Don Pasquale, og Sofie Lunds stadigt ungdommeligt klare stemme, hvad enten hun var uskyldigt forelsket eller nederdrægtigt snu – begge strengt nødvendige karaktertræk i rollen som Norina. I det hele taget rigtigt fine præstationer af et stærkt andethold.
DON PASQUALE opføres både i Operaen i København, og tager på turné rundt i Danmark, i perioden ml. d. 27/2 og d. 30/4, 2026. Se mere i nedenstående links.
Foto: Miklos Szabo