⭐⭐⭐⭐⭐
Anne Plauborgs rasende Bertha er den sømmåtte resten af ensemblet svæver på. Konstant stikkende, til tider blodig og smertefuld, men hele tiden livgivende som katalysator for nytænkning. Iscenesætter Sigrid Johannesen har vendt Charlotte Brontës Jane Eyre upside down, og har med JANE EYRE – EN ROMANTISK DRØM givet det romantiske epos en tiltrængt opdatering.
Det er Mette Klakstein der spiller Jane Eyre, og i Johannesens stilsikre instruktion er Klaksteins fremragende spil med til at løfte hele ensemblet i forestillingen. For selv om Charlotte Brontës Jane Eyre med rette kan siges at være dekonstrueret, så er det en målrettet iscenesættelse vi er vidner til på Aarhus Teater. Og på samme måde kan man beskrive Mette Klakstein som Jane Eyre – open to new ideas, men i sidste ende determineret undergravende i et undertrykkende samfund.
Historien handler groft set om den underkuede Jane Eyre i 1800-tallets England, der efter at have levet på en ondskabsfuld tantes nåde som barn, og forsat bliver ydmyget og undertrykt på en stærkt religiøs kostskole, kun kender til en verden hvor kvinder skal underkaste sig mænd. Både i krig og kærlighed.
Dog er der i Charlotte Brontës Jane Eyre allerede flere kritiske elementer, der kunne siges at være et lille oprør fra forfatterens side, og hun måtte da også i 1847 udgive romanen under mandligt pseudonym, bare for at få den dengang dristige roman udgivet.
Jeg ville ønske jeg kunne tro på det.
Men i 2023 skal der tages anderledes radikale midler i brug, og Sigrid Johannesens forestilling er allerede fra første scene stiliseret og formfuldendt – om end anarkistisk i sin tilgang til teksten – og Laura Løwes stiliserede film set scenografi, bygget på en ide af Christian Friedländer og Sigrid Johannesen, giver publikum en klar og vedvarende fornemmelse af at være tilskuere til en fortælling, fremfor at være en del af dramaet. De kæmpe lysspots der rykkes rundt på, den hvide hest der kun kan bevæge sig når den bliver skubbet, de store papskilte med sted- og person betegnelser, og som bagtæppe, en rullende billedvæg med landskaber og symboler der tydeliggør hvor vi befinder os. Og som vel at mærke betjenes manuelt, og kan ændres kontinuerligt og frem og tilbage, alt efter hvilken situation der måtte opstå – eller hvilken mening der lige nu hersker på scenen.
Og det er her forestillingen store clou opstår, da den angiveligt sindssyge Bertha – Jane Eyres elskede Rochesters hemmelige kone – taler fra graven so to speak. For hos Brontë er hun gemt og glemt pga bekvemt diagnosticeret sindssyge, og dør til sidst – men hos Sigrid Johannesen får hun taletid, og kommenterer, skriger, kæmper og slås for at Jane Eyre og historien går den rigtige retning i forestillingen.
Jeg er kraftedeme ikke nogen rekvisit.
Det kan godt være at forestillingens fine ensemble, Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen og Emil Busk Jensen, parerer ordrer fra Sigrid Johannesen, men når historien nærmer sig sin slutning, og fortællingen slår et smut om Pussy Riot, Motorsavsmassakren, Jeanne d’Arc og Nobels Fredspris, så er det på ordre fra Bertha, der måske viser sig at være den sande heltinde i JANE EYRE – EN ROMANTISK DRØM. På den anden side, så står Jane Eyre med blodstænkt tøj til sidst alene på scenen og tænker; Jeg ville ønske jeg kunne tro på det.
JANE EYRE – EN ROMANTISK DRØM spiller på Aarhus Teaters Scala scene fra d. 27. april til d. 3. juni, 2023.
Foto: Rumle Skafte