⭐⭐⭐

Ind på midten, som min psykolog siger – jeg fylder alt for meget på cykelstien.

Forfatteren Stine Pilgaard har et pragtfuldt greb om ord og vendinger, og hvis ordene vi kender ikke slår til, så finder Pilgaard bare på nogle nye. Stine Pilgaard er kort sagt en ekvilibrist med ord, og det hun har forfattet i bogform, har været kæmpe succeser.

Og der er da også forfattere der med et snuptag indtager teaterscener, og for hvem overgangen fra forfatter til dramatiker går legende let. Men det er desværre ikke tilfældet på Nørrebro Teater, hvor Stine Pilgaard har skrevet manuskriptet – og sangteksterne – til teatrets helt store nytårsknallert HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND. Der er både fine ord, elegante jokes og yderst sympatiske emner på scenen, men teatret lader desværre Pilgaard i stikken, ved ikke at hjælpe hende rent dramatisk. For instruktøren Helle Rossing går ikke hårdt nok til forfatteren, og teatret har ikke hjulpet Pilgaard nok fra start af. Så den store forestilling, endda med rigtig gode skuespillere på scenen, når desværre aldrig i mål, men må nøjes med at blive husket for enkelte små scener, hvor de dygtige skuespillere hiver den hjem på rutinen. Og det er ærgerligt.

HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND handler om fem meget forskellige mennesker der tilfældigvis mødes ved et busstoppested, hvor bussen aldrig kommer. I starten er de indelukkede, distancerende og sure, men som tiden går, åbner de op, og begynder at fortælle hinanden historier fra deres respektive liv. Og samtidigt opstår så ideen om at starte et band, for hvad er bedre end at synge sine frustrationer ud. Som helhed en rigtig god ide fra Stine Pilgaards side, og at uddele teksterne til publikum, så vi kunne synge med på den afsluttende Vær Velkommen, Herrens år – med Stine Pilgaards nye tekst, er også både velsignet og velkomment for at blive i nytårsterminologien.

Det er den altid sindssygt hårdtarbejdende og super skønne Nanna Cecilie Bang der som fortælleren i den mangefacetterede historie holder publikum på sporet af fortællingen, og hun er som sædvanlig 100% professionel, indlevende og på dupperne, når forbindelsen til publikum skal opretholdes. Nanna Cecilie Bang vokser med alle opgaver, og selv om hun bliver smidt under bussen i Nørrebro Teaters uforløste forestilling, er det som sædvanlig en fornøjelse at se hende på en scene. Selv når hun efter pausen er blevet bedt om at fortælle publikum hvad vi allerede godt vidste – Hvorfor i alverden hyrer man en romanforfatter i stedet for en dramatiker.

Vi snakkede om det i pausen, og vupti kom det frem på scenen – som om teatret på et fremskredent tidspunkt i prøveprocessen er kommet til den samme konklusion, men i stedet for gøre noget radikalt ved det kuldsejlede projekt, så vælger de bare i stedet at råbe det højt ud til publikum, og lade som om det hele er med vilje.

HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND er i princippet en fed forestilling, men den er simpelthen for ufokuseret, for usammenhængende, og alt for fokuseret på at holde teksten intakt – kort sagt får Stine Pilgaard ikke den modstand og konstruktiv kritik som en debuterende manuskriptforfatter fortjener. Og det betyder, at Pilgaards tekst kun glimter i korte blink, og ikke får lov til at fremstå som den helhed som den dygtige forfatter helt sikkert har tiltænkt den. Det er altid farligt at være stor fan af en kunstner, når man skal bearbejde, tilføje eller fjerne ord som allerede er stemplet som guddommelige, men en institution som Nørrebro Teater burde være på et niveau, hvor ingen stjerne er for stor til at blive hjulpet på vej.

Det skal straks siges, at med en fuldfed besætning, hvor skuespillere bl.a. er stjerner som Kirsten Olesen, Sara Fanta Traore og Anders Mossling, så er der selvfølgelig pletskud der vil blive husket. For hvad enten man er mest til fantastiske Kirsten Olesens forknytte præstefrue, og den underfundigt morsomme sang om alle elskerne der hed Bent (hvis den var blevet sunget i en revy havde den fået en pris), eller Sara Fanta Traores forpinte damefrisør, hvis mand Roberto vil skilles midt under en permanent, eller Anders Mosslings overjordisk guddommelige centervagt, der bare må indse at han for første gang i sit liv ikke når på arbejde til tiden, ja så er der sange og scener i HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND som er absolut mindeværdige fra forestillingen.

Så det er altså ikke sådan at HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND slet ikke har noget at byde på – den har faktisk en hel del – det kunne bare være meget bedre hvis det hele hang sammen.

HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND spiller på Nørrebro Teater d. 7/12 2024 til d. 25/1 2025.

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER FRA NØRREBRO TEATER OG HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND

HVIS DU ER SULTEN – SÅ LÆS ANMELDELSEN AF TEATERMENUEN PÅ OSTERIA 16 PÅ NØRREBRO