⭐⭐⭐⭐⭐
Tårerne triller på Aalborg Teater.
Jeg forstod ikke jeg hadede dig. Vi elskede jo hinanden.
Marie Knudsen Fogh er datteren Eva, der ikke har set sin mor i syv år, og Kirsten Olesen er moren Charlotte, en kendt og feteret pianist, der selv mener hun er en god mor, men må indrømme at hun nok ikke var kommet, hvis hun vidste at den yngste datter, den multihandicappede Helene, også ville være tilstede på præstegården. Og da slet ikke, hvis hun vidste at Eva for første gang ville tale rent ud om forholdet mellem mor og datter.
Ingmar Bergmanns klassiker HØSTSONATEN er en dissektion af følelser, og en teaterklassiker der på linje med Hvem er bange for Virginia Woolf kan skabe store stjerner på en scene. Og hvis det ikke var fordi Marie Knudsen Fogh allerede i 2022 modtog den prestigefyldte teaterpris Teaterpokalen fra Foreningen Danske Teaterjournalister, og dermed allerede har slået sit navn fast som en af Danmarks bedste skuespillere, så er hendes præstation i HØSTSONATEN på Aalborg Teater med til at understrege skuespillerens stjernestatus.
For det er intet mindre end hjerteskærende når Marie Knudsen Fogh som datteren Eva fortæller sin mor hvordan hun har følt sig svigtet, og hvordan morens selvoptagethed har påvirket både Eva og lillesøsteren Helene. Tårerne triller på Aalborg Teater, både på scenen og i salen, når sandhederne kommer for en dag. Og når moren endda spilles af Kirsten Olesen, der i mange år har været blandt de allerstørste stjerner på scenen, så kan mødet mellem mor og datter jo ikke blive andet end et sammenstød af dimensioner.
For også Kirsten Olesen spiller fremragende i Bergmanns klassiker, der piller ved alle de undertrykte skyldfølelser som mange kender, men de færreste vil kendes ved.
Min fremmede mor.
Skurkerollen som den selvoptagede mor bliver som sagt fortolket fremragende af Kirsten Olesen i Camille Sieling Langdals iscenesættelse, hvor moren er stjernen og datteren taberen. Og med et formidabelt lysdesign i Peter Schultz’ præstegårdstriste scenografi, hvor lyset følger Kirsten Olesen, mens Marie Knudsen Fogh næsten altid er i skygge, får vi endda løftet bevisbyrden yderligere. Der hersker ingen tvivl om status og roller – og netop derfor rammer datterens ubønhørlige kritik af moren så inderligt og dybt i sjælen.
Jeg tror aldrig jeg har elsket nogen.
Eva er gift med præsten Viktor, spillet aldeles troværdigt af Patrick A. Hansen, og de bor i præstegården som passer rigtigt godt til Eva – for faktisk er hendes ægteskab med Viktor ikke baseret på kærlighed, men snarere søgen efter tryghed. Et lille krucifiks på væggen minder om hvor og hvem vi er, og da hjemmet har masser af tryghed at give af, forekommer det ganske naturligt at Eva har tilbudt sin syge søster Helene at flytte ind. Helene, spillet af Kathrine Høj Andersen, fremtræder således som syg, hjælpeløs og ufarlig i præstegården, men i morens mareridt danser en dæmonisk Helene sin fingerpegende dans som et uundgåeligt resultat af morens skyldfølelse.
Hele Camille Sieling Langdals gode iscenesættelse boxer dilemmaerne ind, så de er til at tage og føle på, og ud over den fine farvesætning på scenen, der sammen med kostumerne og lyssætningen sætter fede streger under karaktererne og deres sindstilstand, så er Ingmar Bergmanns ord i HØSTSONATEN på Aalborg Teater præcis så frygtindgydende på nattehimlen som de skal være. Ikke mindst på grund af stjernerne Marie Knudsen Fogh og Kirsten Olesen.
HØSTSONATEN spiller på Aalborg Teater fra d. 27. april til d. 25. maj 2024.
Foto: Rumle Skafte