⭐⭐⭐⭐⭐
Vidunderligt frikvarter!
Et frirum for snærende bånd, en chance for at blande alt det gode fra slikskabet i en stor skål, og så bare råæde. Sådan må komponist og multimediekunstner Simon Steen-Andersen have tænkt, da han skabte operaen DON JUANS INFERNO, der er alt andet end et helvede – snarere et himmerige af små bidder fra intet mindre end 12 forskellige af de allerstørste operaer, plus et hav af andre historier, sagn og græske myter.
Rammehistorien i den fandenivoldske komponists opera er tyvstjålet fra Mozarts Don Juan, hvor den hæmningsløse kvindeforfører Don Juan dræber Donna Annas far Kommandanten, og derfor kommer i helvede. Og herfra lader Simon Steen-Andersen så Don Juan møde en uendelig række af alle de andre bad guys gennem operahistorien, der også er endt – eller burde være endt – i helvede. Karakterer som Jago fra Verdis Otello, Faust fra Gounods opera af same navn, Macbeth, Barnaba, Orfeus o.s.v., o.s.v.
Infernalsk volapyk sprog af Hector Berlioz.
Men når vi snakker koncept og iscenesættelse fra en prisbelønnet hjerne som hos Simon Steen-Andersen, så ligger det næsten i kortene, at det ville være for nemt hvis Don Juan bare ender i helvede. Så i DON JUANS INFERNO falder Don Juan i stedet for at dø, efter den famøse middag med Kommandanten. Og da han slår sit hoved i faldet, befinder han sig i en form for komatøs tilstand, hvor han de følgende to timer ikke ved om han drømmer, eller om det er virkelighed. Se det er et sandt helvede.
Og som om det ikke er meta-diffust nok, så tager Simon Steen-Andersen os alle sammen med på bagscenen, i kælderen, under loftet, og i prøvesalene på Det Kongelige Teater, via en kæmpeskærm på bagvæggen, hvor vi følger Don Juans vilde flugt over plankeværket.
Simon Steen-Andersens koncept er innovativt tænkt, den multidisciplinære iscenesættelse er teknisk bragende smukt udført, og re-kompositionen til værket er uantastelig. Det er kun et spørgsmål om dirigent Bassem Samir Akiki og Det Kongelige Kapel kan følge med – men det kan de. For ikke bare har de musikere fra det belgiske eksperimentalensemble Ictus med på scenen, de har også et legesygt spitzenklasse hold af solister til deres rådighed.
Solistholdet, der består af mezzosopran Siphokazi Molteno og sopran Fanny Soyer, basbaryton Damien Pass, tenor Fredrik Bjellsäter og bas Geoffroy Buffiére, og med baryton Cody Quattlebaum i spidsen, er udfordret på alle parametre i Simon Steen-Andersens iscenesættelse. Men hvis man vil lege med djævelen selv, så må man tage horn på før mødet, og støde til når man får muligheden for det. Og det gør det smukke hold af sangere fuldt ud. Det kunne være endt i en katastrofe – det er i stedet endt i Simon Steen-Andersens helvede, hvor flammerne varmer, safterne stiger og musikken er høj.
DON JUANS INFERNO spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene fra d. 20/4-9/5 2024.
Foto: Camilla Winther