⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Jeg er her alene.
Stine Ciconia Rejnholdt og Josefine Opsahls ensomhedsopera HJEM i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel er ikke bare knugende og vedkommende på grund af Rejnholdts ord, den er storladent og æstetisk smukt transskriberet af Opsahl. HJEM er en af de sjældne.
Med en intens Andrew Power på ensom cello, et hvidklædt lokalt kor fra Albertslund, samt solisterne Nina Bols Lundgren (sopran), Nana Bugge Rasmussen (mezzosopran), Jens Christian Tvilum (tenor) og Steffen Bruun (bas), fylder Josefine Opsahl det forladte fængsel med en vibrerende fornemmelse, der følger dig i lang tid efter du er blevet sluppet ud.
Opsahls indædte vilje og tro på det endnu ikke skabte, giver komponisten et uvurderligt forspring når grænser skal krydses, så når Rejnholdt med sin libretto har sat sig for at beskrive den tabuiserede ensomhed, er det oplagt at lade Josefine Opsahl skabe det univers af toner der skal rumme ordene om ensomhed.
Hvis jeg er mig, må jeg ikke være med.
Vi kan lige være i den dekagon som udgør det store rum i fængslet, når vi holder os ude langs væggene. Og når korets stemmer fylder rummet, og luftcirkusartisten Kamma Rosenbeck umælende men elegant begynder at kravle rundt på gelændere og metalafstivere mellem etagerne, er den fortættede stemning lige præcis der hvor den skal være – midt imellem andægtighed og åbenhed.
I operaen HJEM kommer vi rundt i både fængslets gange og rum, hvor nogle er mørke og andre lyse, nogle små og nogle store, og så er der dem med tremmer for. Og belysningen er for hvert rum tilrettet stemningen, så librettoen får de optimale forhold, og Opsahls vibrerende toner går i et med rummet. Cellist Andrew Power indtager hver gang sin plads i baggrunden, men rent musikalsk fremstår celloen som en protagonist i Opsahls komposition.
Du behøver ikke kalde – jeg har andre børn at passe.
Stine Ciconia Rejnholdt har skrevet librettoen på baggrund af en lang række interviews, hvor folk der har haft ensomheden tæt inde på livet, har fortalt om deres liv. Og med Rejnholdts ønske om at bevare det umiddelbare og det naturlige i ord og sætninger, har det givet librettoen en naturlig lethed der gør den lettilgængelig og troværdig.
Den karismatiske bas Steffen Bruun kunne sagtens fylde hele Vridsløselille Statsfængsel med sin voldsomme doglioso, men den bedrøvede bas bliver i HJEM fulgt til dørs af den lige så fremragende mezzo Nana Bugge Rasmussen, der sammen med sopranen Nina Bols Lundgren og tenoren Jens Christian Tvilum udgør solisterne i dette store kollektive værk.
Forlad mig min skyld, forlad mig.
Med emner som bl.a. familie, sorg, selvbeskyttelse og længsel efter romantik, får Stine Ciconia Rejnholdt ramt ned i et stort spektrum af ensomhedens mange ansigter, og når man ved afslutningen af operaen får serveret et skønt måltid på det lille co-op bryggeri Slowburn i det tidligere fængsel, bliver man da også opfordret til at sætte sig ved siden af en man ikke kender, og snakke om hvad man lige har oplevet.
Det er Nullo Facchini der har instrueret begivenhederne, og Sara Topsøe-Jensen der er HJEMs scenograf og lysdesigner, og man mærker da også konnotationer af Cantabile2s human specific omgang med mennesker i bevægelse, samt Carte Blanche’s sansende teaterform – specielt brugen af lommelygter som primær lyskilde var eminent. De to kunstnere indgår derfor perfekt i Rejnholdt og Opsahls ensomhedsopera HJEM.
HJEM opføres i Porten, det tidligere Vridsløselille Statsfængsel, i regi af Copenhagen Opera Festival 14.-20. august 2023.
Foto: Per Rasmussen