⭐⭐⭐
Et outstanding skuespillercast. Et uhyggeligt sort kapitel i danmarkshistorien, der skriger på at blive dramatiseret. En strålende forfatter, en prisbelønnet instruktør, og en af de bedste scenekunstmusikere vi har herhjemme. Og alligevel ender Det Kongelige Teaters HEX med at blive en kæmpe rodebutik.
Forestillingen HEX på Store Scene i Skuespilhuset følger en – i princippet – utroligt spændende historie, om kvinder der i 1600-tallet blev anklaget for at bedrive trolddom, og dømt til at blive brændt på bålet som hekse. En virkelig historie fra Fyn og Jylland, der både er historien om Christian 4.s indsats for sindelagskontrol og et Danmark der stadig troede på hekse og djævelen, samt hvordan seks sagesløse kvinder med adelskvinden Christenze Kruckow i spidsen blev brændt på bålet.
Og lad det være sagt med det samme, jeg er vild med hver og en af skuespillerne, der med Kirsten Olesen i spidsen repræsenterer noget af det bedste der kan opleves på en scene. Og duoen Liv Helm som instruktør og Olga Ravn som manuskriptforfatter, er også tæt på at være det perfekte team når ord skal skrives, samles, bearbejdes og iscenesættes. Og som kirsebærret på toppen af det hele, er det Jeanett Albeck der står for sange og musik. What’s not to like.
Tag hendes hjerte og steg det på en pind.
Det er som sagt den karismatiske Jeanett Albeck der står for musikken, og sammen med Greta Eacott på percussion, samt Veronika Voetmann og Ida Nørby på cello, bærer de musikken igennem forestillingen på et sindssygt højt niveau. Men det passer overhovedet ikke sammen med 1600-tals fortællingen på scenen, når Albeck i halvnøgent djævlekostume lukker op for sluserne i sit show.
Ligeledes dukker den dygtige butoh danser Yael Gaathon op i flere scener, og med en fornemt koreograferet scene i et sandlandskab formår hun i et kort øjeblik at fænge, men også her forstyrres muligheden for fordybelse, da hun afbrydes af et vandrende kamera, der med green-screen teknologi hopper videre til en ny scene. Igen, flot scene, men desværre på ny et disruptivt element. Og det er ikke ment positivt.
Så desværre fremstår forestillingen HEX alt i alt usammenhængende, som en vildfaren der har mistet sin fornemmelse for tid og sted. Skuespillerne Kirsten Olesen, Marie Bach Hansen, Christine Albeck Børge, Ellaha Lack og Kitt Maiken Mortensen har dog alle deres momenter, og der er bestemt flere små bidder af godt skuespil, hvor man som publikum smiler eller spærrer øjnene op. Men en samlet ide, eller fornemmelsen af 1600-tallets tænkemåde, og dermed grunden til de ulykkelige menneskeafbrændinger, fremstår aldrig helt klart i HEX.
Så meget talent samlet på Store Scene, uden meget sammenhæng eller gennemslagskraft. It breaks my heart.
Foto: Camilla Winther