⭐⭐⭐⭐⭐
Knivskarpt storbyportræt sætter sig i kroppen.
Den nærmest provokerende perfekte Marikiscrycrycry tegner med HANG TIME et uhyggeligt præcist billede af maskulinitetens forfald i storbyen, og Hallen i Dansehallerne er lige nu stedet hvor det gør mest ondt. Og så er det helvedes smukt.
Koreografen Malik Nashad Sharpe, med kunstnernavnet Marikiscrycrycry, sætter altid alt på spidsen. Og med sin danseperformance HANG TIME formår han, sammen med seks andre fænomenale dansere, at beskrive hver en følelse, og hvert et glemt minut som storbyen nådigst uddeler.
Hey baby, it’s Mom, just checkin’ how you are getting along in your new apartment.
Uafhængigheden ved at flytte hjemmefra og tiden hvor du hænger ud med vennerne bliver i Sharpe’s koreografi til kondenseret frihed, og med et lydbillede hvor jamaicanske I Jahbar’s dancehall toner breder sig ud over Hallen i Dansehallerne, indtil det ærkeamerikanske rockband Title Fight tager over med sine rå beats, eller rapperen FATHER får alle os forældre til at låse vores døtre inde, så skaber Marikiscrycrycry et præcist billede af hvad sammenhold og venskaber betyder i en kold verden.
Og danserne Alex Moore, Connor Jay, Corlee Haverty, Justin de Luna, Kezi Moustakim og Robin Dobler, samt Malik Nashad Sharpe selv, er et levende bevis på hvad synergi virkelig kan i en udfordrende koreografi.
Please call back Honey.
Men koreografien veksler abrupt og uden hensyn mellem smukke synkrone spring, streetfights og svedig sex, samt følelsesladede momenter hvor vores hovedperson ligger i ensom fosterstilling, mens hans mors efterhånden desperate stemme kan høres på telefonsvareren. For slet ikke at snakke om koreografens barske kommentarer til bagsiden af medaljen, hvor Malik Nashad Sharpe står som en rystende mumificeret Fentanylmisbruger i Hallens hjørne. Alt imens de mere heldigt stillede unge mænd folder sig ud, springer ud, og nyder tilværelsen i byen der aldrig sover.
Please don’t disappear on us again.
Malik Nashad Sharpe leger i sin dynamiske koreografi med klassiske balletspring og -positioner, og når danseren Justin de Luna f.eks. hæver armene over hovedet i en klassisk 5. position, men derefter bliver løftet af to kollegaer, så han i stedet går i split i deres arme mens han forbander verden omkring sig, er det både stærkt og rørende i sin billedskabende enkelhed. Bogstaveligt talt Hang Time i en nøddeskal. Og det er netop de små afvigelser fra normalen der er Sharpe’s store styrke, og det man husker når man traver hjemad gennem Carlsberg Byens støvregn.
Eller stopper for at hænge lidt ud med vennerne.
HANG TIME vises i Dansehallerne d. 21.- 22. oktober, 2026
Foto Studio Pramudiya