⭐⭐⭐⭐⭐
LIFE IS A FALLING AFFAIR
Udtværet læbestift og bare fødder møder chikke støvler og lange negle. Direkte fra scenen, og stadig i kostume, møder cirkusartisten Signe Løve Anderskov den tidligere kongelige balletdanser Cecilie Lassen i en talk om det at falde – i livet og på scenen. Det er intelligente kunstnere med upolerede meninger og en fuckfinger til undertrykkende systemer – det er CPH STAGE når det er bedst.
Når jeg skal på en festival som CPH STAGE, har jeg altid høje forventninger, håb, og lidt kriller i maven. For hvad kommer man til at opleve – hvad vil der være af nyt eller gammelt, klassisk eller provo, og hvad venter der i mørket, når tæppet bliver trukket til side og spotlyset bliver tændt.
En ting er, at der med sikkerhed vil blive vist en masse forestillinger fra både små og store producenter – forestillinger som festivalen har fået trukket til byen, og som måske ellers ikke ville have fået mulighed for at blive vist for et større publikum, hvad enten det er premierer eller gengangere. Og alene det, er ikke bare godt – det er efter min mening eksistensberettigelse nr 1 for CPH STAGE.
Men jeg har det også sådan med en festival, at der skal være en form for vibe – en vibrerende nerve der udgør forskellen på en festival og en helt almindelig teatertur, hvor man ”bare” ser en forestilling for forestillingens skyld. Så ud over at jeg fandt en håndfuld fine forestillinger på festivalen, som jeg nu har set og anmeldt her på Sceneblog.dk, så fandt jeg også hen mod slutningen en mulighed for en rigtig helstøbt festivaldag. En festivaldag, hvor jeg på samme venue – AFUK på Vesterbro – kunne opleve flere forestillinger, en kalejdoskopisk videoinstallation, og som sagt, en forrygende TALK omkring det at falde – i livet og på scenen.
Alt det programlagte er på en dag som denne pakket ind i en skøn buzz blandt de hundredvis af glade besøgende der i løbet af dagen moslede rundt i AFUKS dejligt utilpassede m2. Og naturligvis med en konstant vekselvirkning mellem kunstneriske oplevelser, smalltalk med branchefolk og flere af Sceneblogs interesserede læsere (fedt at møde jer), samt den uundgåelige festival stemning der indebærer en evig søgen efter fast føde, samt selvfølgelig festivalklassikeren; den lange kø ved toiletterne. Alt det der kendetegner en rigtig festival.
Som det ses på artiklens coverfoto, var dagens talk mellem Danmarks nok dygtigste håndstandsartist Signe Løve Anderskov, og den tidligere kongelige balletdanser – nu skuespiller – Cecilie Lassen. En samtale hvor CPH STAGE havde bedt moderator Lone Nikolajsen fra Dagbladet Information om at hjælpe samtalen i gang og på rette vej. Og selvfølgelig ved jeg godt at kunstnernes udseende ikke har en hujende fis med talkens vigtige indhold at gøre, jeg nævner det blot i overskriften fordi den uprætentiøse tilgang også fortæller noget om festivalens tilgang til sit publikum. Kom som du er – se, lyt og oplev – og sig hvad du har på hjerte, hvis du har noget du vil dele.
Samtalen mellem de to kunstnere var både ligefrem og reelt oplysende, og på spørgsmålet om hvad de to havde til fælles, så var svaret utvetydigt og ligefremt. Det at have noget på spil, var gennemgående i de to kvinders karrierer. Karrierer, hvor det for begges vedkommende er hårdt arbejde og dedikation der er afgørende. Signe Løve Anderskov er faldet 137.000 gange i sin tid på scenen – og Cecilie Lassen har slidt sig igennem 38.000 timer på Det Kongelige Teaters balletskole. Og hvad enten man står på hænder eller i tåspidssko, så er det balancen der tæller, og det er kun lige præcis punktet hvor man kan falde i alle retninger, der er målet.
Faldet på gaden. Faldet i søvn. Faldet fra tinderne.
Den annoncerede talk foregik i Sir Grand Lears scenografi fra forestillingen FALDET – som jeg derfor kunne se før samtalen – en smuk fortælling om at falde på mange forskellige måder, hvor de tre samtidscirkus artister Signe Løve Anderskov, Henriette Aarup og Kajsa Bohlin tog faldet som begreb op til fornyet overvejelse. En tænksom forestilling om noget meget konkret, der ofte er tegn på noget helt andet, men også en fin lille fortælling om faldets historie fra Isaac Newtons æble der falder, over Syndefaldet, til Ikaros’ fald fra himlen da han kommer for tæt på solen. Fantastisk at se artisterne i aktion på højt niveau, men også tydeligt at se, at de tre erfarne artister har noget på hjerte – en fortælling om at verden ikke altid er så rosenrød som den ser ud, når blitzlyset blinker og den røde løber er rullet ud.
Rosenrød var forestillingen THE SHEDDING heller ikke, når kontortionisten Elise Bjerkelund Reine fortæller om et eksponeret liv som artist.
Forestillingen THE SHEDDING er en uhyggelig fortælling om seksualiseringen af slangemennesket og romantiseringen af vold mod kvinder – en historie skrevet af bl.a. Kajsa Bohlin, der jo samme dag optræder i FALDET – og sammenhængen mellem dagens forestillinger og den opsatte TALK på CPH STAGE er indlysende. At leve et liv som eksponeret artist er ikke altid så rosenrødt som billederne i de kulørte magasiner fortæller. Læs evt hele anmeldelsen af THE SHEDDING her.
Men som sagt skal der også være plads til overraskelser på sådan en festival dag, og da jeg på et tidspunkt havde vovet mig lidt uden for min comfortzone blandt de allerede bekendte ansigter, blev jeg shanghajet af mimer og iscenesætter Helle Fuglsang, der lokkede mig ind i et mørkt rum. Lidt creepy, indrømmet, men hvo intet vover…
SURPASSED ONLY BY REALITY var grunden til at Helle Fuglsang var lokkedue for det mørklagte rum, for det var her hendes videoinstallation, som på dansk har titlen KUN OVERGÅET AF VIRKELIGHEDEN, blev vist i loop hele dagen. Så jeg fandt en stol i mørket, og satte mig ned for at følge Helle Fuglsangs alias WILMA på besøg i USA – før og under det sidste præsidentvalg.
På seks skærme kørte der små film med Wilma der snakker med amerikanere i Sydstaterne, men Helle Fuglsang optræder også iklædt en gigantisk Trump maske, og det er slående hvor åbne amerikanerne er, hvad enten det er den nydelige Wilma i gul spadseredragt, eller den betydeligt mere kluntede Trumpfigur, de møder.
At sidde i et rum med seks skærme der kører konstant og samtidigt, kræver en vis form for koncentration og selvkontrol for at få pointerne med. Men Helle Fuglsangs kalejdoskopiske tilgang viser netop hvilket gigantisk patchwork USA i virkeligheden er, og Fuglsangs umiddelbare ikkedømmende åbenhed taler hende til ære, hvad enten hun snakker skarpladte våben, skrantende økonomi eller hvordan man hilser på hinanden i forskellige kulturer. SURPASSED ONLY BY REALITY kan i princippet ses på et kvarter, men jeg tvivler på at jeg fik alle detaljer med – så måske man skulle se den igen en dag.
Min dag på CPH STAGE og AFUK var ved at være slut, og når man går hjemad, forbi Vestre Fængsel og Carlsberg byens tårne, og bare glæder sig til at sidde i stilhed med en øl ved kanalen derhjemme, så ved man det har været en rigtig festivaldag.
Tak til CPH STAGE for endnu et år med scenekunsten i fokus.
CPH STAGE 2025 foregik over hele København d. 22.-31. maj, 2025.
Foto: FALDET: Jacob Stage. THE SHEDDING: Klara G. Talk, skiltning og USA darkroom: Sceneblog.dk