⭐⭐⭐⭐
Sommerlir, samarbejde og danseglæde – Marina Mascarell stempler for alvor ind hos Dansk Danseteater, og sætter sit personlige præg på årets store sommer satsning på Ofelia Plads, hvor programmet står på lir, glæde og store følelser.
COPENHAGEN SUMMER DANCE 2024 har i år både en lille og en stor scene, en egenproduktion og en gæstekoreograf, samt dance workshops, urban dance battle, talks, en langbordsmiddag og et mini Monster Ball. Så der er ingen grund til at kede sig i de fem dage hvor Dansk Danseteater folder sig ud på Ofelia Plads, hvor der er fuld fart over både dansere og koreografer, samt det store publikum der år efter år vender tilbage til eventet, der allerede i flere år har været en uundgåelig klassiker i Københavns Inderhavn.
Koreografen Marina Mascarell, den nytiltrådte kunstneriske leder af Dansk Danseteater, står selv for hovedværket BLOODY MOON, der på den store scene i år fik lov til at fortælle historien om erotikkens mange former, ikke mindst ud fra filosof og forfatter Georges Batailles klassiker L’Erotisme, eller Erotism – Death and Sensuality, fra 1957. Mascarells koreografi er skabt i samarbejde med danserne, og værkets udtryk er da også udpræget kollektivt, for de ti dansere i Dansk Danseteaters vidunderlige kompagni – Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi-Shao, Lola Potiron, Luca Tomaselli, Nicky Daniels, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts – bevægede sig gennem hele fortællingen så kohærent, som kun en sammenhængende levende organisme kan.
I designer Nina Botkays lækre kostumer – der lige som danserne var igennem en vild transformation i forestillingen – gav Jessica Lyall og co. publikum en ganske anden oplevelse end jeg havde forventet. For selv om grundlaget for BLOODY MOON var Mascarells filosofiske Bataille-tilgang, hvor tanken om erotikken som vej mod døden er fremherskende, så var der ikke meget død at spore i det æstetisk meget smukke værk. Jeg følte mere at det var Georges Batailles første novelle Histoire de l’oeil – Øjets Historie – der kunne fornemmes i dansen, der med dansernes flirtende, sensuelle og lokkende mimik og bevægelser, var et lille maraton af lyst og liderlighed. Men igen, Dansk Danseteaters fantastiske kompagni kan danse røven ud af bukserne på enhver, og i Marina Mascarells koreografi var det jo nøjagtigt det der skete, med vandet omkring os, og solen der gik ned bag scenen. Og smukkere bliver det vel ikke.
Smuk var også den brasilianske koreograf Renan Martins’ værk WHEN WE BREAK, hvor danserne Victor Pérez Armero & Alma Toaspern på lille scene både kæmpede fysisk og med følelser.
Renan Martins’ forestilling WHEN WE BREAK er en kort, men heftig pas de deux, hvor Martins – ud fra egne oplevelser som brasiliansk queer person af farve i Europa – udforsker temaer der kredser om relationer, følelser og sammenhænge. Det er Marina Mascarell der har inviteret Renan Martins til årets festival, og det var en spændende koreografi Martins lagde frem, som igen – lige som i Mascarells egen BLOODY MOON – kun kunne fremstå så levende og intenst, fordi dialogen med danserne er allestedsnærværende i Dansk Danseteater regi.
Der bliver løbet, hevet, smidt rundt med og danset til den store guldmedalje i Martins’ værk, og en dynamisk Victor Pérez Armero var den helt rigtige intense mod- og medspiller for magiske Alma Toaspern i Martins’ kærligheds duet. Toaspern, der efter hun i flere år shinede i CORPUS – Nationalscenens eksperimenterende dansekompagni indtil 2022 – har vist sig flot frem i forskellige sammenhænge, viser virkelig i Renan Martins’ WHEN WE BREAK, hvilken nærværende og intelligent danser hun reelt er.
Dansk Danseteaters COPENHAGEN SUMMER DANCE 2024 opføres på Ofelia Plads 7-11. august.
Foto: Jubal Battisti